Sådan blev du fattigere i 2023 og december

Hvis bankkontoen her i slutningen af december er skrumpet gevaldigt, er det ikke nødvendigvis kun på grund af julens velsignelser. Festlighederne har måske været en dyr foranstaltning, men forbrugernes situation har i 2023 været kronisk dårligere, end danskerne i årtier har været vant til.

Danmarks Statistik måler løbende forbrugertilliden i Danmark. I december 2023 nåede man bunden, da forbrugertillidsindikatoren faldt til minus 13,0. Det samlede årsgennemsnit endte på minus 15,6. Forbrugerne har under inflation, energikrise og en generel afmatning fået mindre tillid til både den nuværende og fremtidige økonomiske situation, siger Danmarks Statistik. Et af resultaterne af denne udvikling er, at danskerne holder igen med at købe større forbrugsgoder. Til den generelle usikkerhed omkring familiernes købekraft og daglige levefod hører også, at der er skabt uro og usikkerhed på boligmarkedet, hvor ikke kun faldende boligpriser men også et nyt, kaotisk vurderingssystem spøger i kulissen. På trods af alle forsikringer om at embedsapparatet og dets computersystemer før eller senere kommer til at virke rationelle, er det med til at skabe tvivl om boligøkonomien. Dette har også betydning for udlejning af boliger.

Skulle der være nogen tvivl om, at det er dyrt at være dansker, så kan Danmarks Statistik også meddele at Danmark i 2023 havde det højeste prisniveau i hele EU. Dette var intet mindre end 49 procent over gennemsnittet i EU. Fødevarer og drikkevarer uden alkohol er helt oppe i toppen af prisindekset, så når en dansker går ud i en af de utallige dagligvarebutikker, skal der punges væsentligt mere ud for det samme, end der skal i de fleste andre EU-lande. Denne udvikling følger logikken om, at det koster så meget, som forbrugerne er villige til at betale. Skal man tro på Danmarks Statistik, så er dagligvarebutikkerne i Danmark i stand til at overbevise langt flere forbrugere om at betale mere og mere for det samme, end de kan i andre lande, vi sammenligner os med. Tommelfingerreglen er, at hvis man vil have priserne til at falde, skal man lade være med at købe de varer, hvor producenter og butikskæder griner hele vejen ned til banken. Der er nemlig ikke længere grund til de markante prisstigninger, hvorfor man kan rejse spørgsmål om konkurrencesituationen på markedet. I 2022 trak den store tyske kæde, ALDI, sig ud af det danske marked, hvilket næppe har hjulpet på prisudviklingen, der ikke længere kan forklares med “stigende energipriser” eller “krig i udlandet”.

Det største problem med inflation er, at selv de penge man måtte have sparet op, bliver mindre værd. Kort sagt så udhules værdien af både opsparing, bolig og bil. Samtidig er bankernes indlånsrente, den pris de betaler for at få lov til at beholde folks penge, meget lille og ubetydelig. Bankerne har scoret store profitter på at give danskerne meget dårlige indlånsrenter, samtidig med at de skummer fløden i den anden ende. Også på bankmarkedet er konkurrencesituationen meget utilfredsstillende, da priserne er nogenlunde identisk bank efter bank. Men på trods af den økonomiske udfordring for forbrugerne, ligger det danske forbrug på vesteuropæisk niveau. Danskerne køber således lige så meget, hvis ikke mere, end andre europæere, selvom de skal betale væsentligt mere for det samme.

Hvad er pengene så blevet brugt til? Danmarks Statistik undersøgte i 2022 danske husstandes forbrugsmønstre:

“I 2022, når en dansk husstand anvendte 1.000 kr., gik 168 kr. til fødevarer, beklædning mv., hvor udgiften til fødevarer alene udgjorde 116 kr. Boligbenyttelse mv. er med 341 kr. ud af 1.000 kr. den tungeste post i husholdningsbudgettet. Det er især udgifter til husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme, der vejer tungt på denne post. På posten fritid, restauranter mv. blev der brugt 154 kr. i gennemsnit. Enlige med og uden børn brugte relativt flere penge på boligbenyttelse, hvorimod husstande med flere voksne anvendte flere penge på transport”.

Den børnefrie del af befolkningen, eller den del hvor børnene ikke bor i husstanden, brugte flere af deres penge på fornøjelser. Men selve forbrugsskemaet viser også, at de øvrige grupper også kan være med i forbrugsfestlighederne:

Konklusionen er at over halvdelen af budgettet, er gået til bolig, mad og tøj. Så alene for at opretholde den basale eksistens, må man bruge halvdelen af sin indtægt, så man kan være en god og produktiv skatteborger, der bidrager til samfundets store hjul og embedschefernes ekstravagante løn- og fratrædelsesordninger. Til gengæld er folk på overførselsindkomster fortsat nød til at leve med de samme udbetalinger, selvom priserne er steget dramatisk de seneste par år. Det gælder også mange i lavtlønsjobs.

En ud af ti danskere er, hvad Danmarks Statistik kalder for “økonomisk sårbar”. Det er en indikator, som FN har anvendt i en målsætning om “fattigdomsreduktion”, hvor man måler på en hustands “økonomiske afsavn”. Denne levevilkårsundersøgelse har man gennemført i første del af 2023. Og konklusionen er:

“I 2023 havde 13 pct. af danskere svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til – det højeste niveau i ti år. Fra 2013 til 2017 faldt andelen fra 12 pct. til 9 pct., hvorefter den lå stille indtil 2020. Efter et mindre fald i 2021, er andelen steget igen i både 2022 og 2023. De seneste to års stigninger kan, som tidligere nævnt, ses i lyset af stigende inflation, herunder stigende energipriser”.

De fattigere bliver altså fattigere, når priserne stiger, mens indkomsterne ikke gør. Så når danskerne om lidt skal fejre nytår, kan de med nogen ret se tilbage på et år, hvor alle betalte mere for det samme, mens flere måtte slås med mere for det samme.