Kommentar: Jeg var selv tilstede i byrådssalen, sammen med et meget lille publikum, da Steen Wrist fik borgmesterkæden hængt om halsen en december aften i 2020. Det var en løjerlig stemning, hvor kongen af fredericiansk politik, Jacob Bjerregaard, sad stemningsløst ved siden af sin afløser, med 9574 stemmer i bagagen. En gigantisk politisk bedrift ved valget i 2017, hvor Bjerregaard havde sejret sig selv ihjel. Han trak nærmest ene mand hele partiet ind i byrådet. På anden pladsen kom Lars Ejby Pedersen (A) med 666 stemmer. Ole Steen Hansen (A) fik 457. Steen Wrist (A) fik 314. Christian Bro (A) fik 299. John Nyborg (A) fik 220.
Det er klart, at hvis et parti har en stemmesluger af Jacob Bjerregaards kaliber, så er det en eksistentiel udfordring, hvis denne person forsvinder ud af regnskabet. Hvad værre er, så skete det med tumult, skandalisering, rygter, overskrifter og masser af politisk kaos.
Det var den virkelighed, som Steen Wrist trådte ind i, da byrådsgruppen pegede på ham som afløser for Bjerregaard i nogle tumultagtige dage sent i 2020. Alle vidste at det socialdemokratiske projekt i Fredericia var i livsfare.
Det havde været kendt i nogle uger, at afløseren for Bjerregaard ville være Steen Wrist, da overdragelsen af borgmesterskabet blev fremskyndet i løbet af december 2020. Under flere samtaler jeg havde med ham i den periode, indikerede den kommende borgmester, at han vidste, han stod overfor en umanerlig vanskelig opgave. En dag dukkede han op på mit kontor med et nyt sæt tøj i to poser. Som han sagde, var han nok nød til at være forberedt på et par offentlige optrædener fremover. Wrist satte sig ned og fik en kop kaffe, mens vi snakkede om lastbiler og regler for køretid. Man havde aldrig fornemmelsen af at han var besat af tanken om den kommende borgmesterpost. Til gengæld havde man en oplevelse af, at historien havde pålagt ham ansvaret for Fredericia og Socialdemokratiet, og han havde rettet ryggen for at tage det på sig.
Jeg har kendt Wrist, før han blev valgt til politiker, og dengang hvor han bare snakkede om, at han ville ind i politik. Jeg har også kendt ham som den valgte politiker på bænken, ved siden af veteranpolitikerne. Og jeg har kendt ham, da han var borgmester, i medgang og modgang. Fra fronten hvor pressen skyder med skarpt, og kalkunjagten kører på sit højeste. Hvor de roller og funktioner man har, nu engang bestemmer dagsordenen. Og jeg har kendt ham, da roen havde lagt sig, og der nu blev fokuseret på nye projekter, løsninger og visioner for Fredericia.
Af samme grund vil jeg ikke beskrive Steen Wrist som en gennemsnitlig politiker. Ikke af den slags, vi ellers kender. Det har aldrig passet ham særlig godt at være i rampelyset. Hvor de fleste politikere jo ellers synes, at det lys er guddommeligt. Til gengæld har jeg gentagne gange oplevet, at han har insisteret på grundighed, omtanke og proces. Samt oprigtigt forsøgt at gøre sit bedste.
Taget i betragtning hvilken ualmindelige vanskelig opgave han blev præsenteret for, er det et sandfærdigt mirakel, at han lykkedes med opgaven. I realiteten var han dømt til at slå fejl, fra første dag. De fleste anså det for usandsynligt, at han ville overleve 2021.
Men det gjorde han.
I dag takker Steen Wrist pænt nej tak til endnu en periode som borgmester. Hvem kan bebrejde ham det? Lokalpolitik er i stigende grad blevet en professionaliseret butik med milliardstore budgetter, kæmpe udfordringer og et rasende tempo for de involverede toppolitikere. Derfor er det også et utaknemmeligt job, der kræver store ofre, i sær hvis man er en af de højeste flagstænger. For dem er der altid mest blæst om.
Historien vil indskrive Steen Wrist som en mand, der tilfældigvis var på stedet, da lynet slog ned.
Det er sjældent set, at man har fået en borgmester på sådan en baggrund. Men den vil også indskrive ham som en borgmester, der stik imod hvad danskerne ellers er vandt til, besluttede sig for at træde ned fra tronen, da opgaven var løst.
Det er påfaldende, at samtlige kommentarer om Steen Wrist efter hans udmelding om ikke at genopstille som borgmester, han handlet om hans personlighed. Det vidner om hvilket indtryk hans politiske gerning efterlader. I den brede offentlighed har han ikke gjort meget ud af at profilere sig selv. Det er på den måde en helt særlig borgmester, der i dag takker af.
Min egen personlige hilsen er den, at jeg ønsker Steen Wrist og hans familie det bedste, men ikke mindst mere tid til at være sammen.
Tak for indsatsen. Den kan du godt være bekendt.
