Fredag eftermiddag samledes medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Teknikervej for at markere et direktørskifte, der har været tre årtier undervejs. Manden, der i 1992 kom fra Nykredits regnskabsafdeling i Odense for at få styr på økonomien på en lille teknisk skole, forlader nu en institution med knap 1.000 årselever og en national position. Hans afløser, Camilla Grenander Almfort, taler om »ro, rammer og rytme«.

Solen stod højt over Fredericia, da klokken nærmede sig 13.00 i fredags, og det er sjældent, at vejret indfinder sig så pligtopfyldende til den slags lejligheder. Dannebrog hang i den klare maj-luft, der var dækket op til mange flere, end nogen havde regnet med, og stemningen havde den særlige karakter, som kun opstår, når et menneske har sat sit aftryk på en arbejdsplads gennem mere end tre årtier. En blanding af taknemmelighed, eftertanke og en stille bevidsthed om, at noget nu er ved at slutte – og noget nyt er ved at begynde.

For at forstå, hvad det egentlig var, der sluttede i fredags, må man et stykke tilbage. Helt tilbage til foråret 1992, hvor en 32-årig Lars Middelboe sagde ja til at forlade Nykredit i Odense og blive administrationschef på en lille teknisk skole i Fredericia. Det var året efter, at Bertel Haarder havde lagt selvejet ud til de tekniske skoler, og institutionen i Fredericia havde netop fået sin godkendelse. Den havde 40 ansatte, 200 årselever og en stram økonomi. Lars Middelboe kom fra bankverdenen og var, som han selv beskrev det i et interview efter receptionen, midt i »en kæmpe kulturomvæltning«.

Han forlod faktisk skolen igen efter kort tid, fordi han ikke troede på, at økonomien kunne vendes. Men han kom tilbage tre måneder senere, og fra 1994 og frem til 2006 kørte han parløb med den daværende direktør. I 2006 overtog han selv stillingen. Bestyrelsen valgte ham med en helt anden profil end de tekniske skolers traditionelle direktører, der typisk havde været smede eller elektrikere først. De ville have en, der kunne styre forretningen.

Det blev hans linje gennem 19 år som direktør.

Den usynlige direktør – som kompliment

Bestyrelsesformand Maria-Christina Sørensen, der til daglig er en del af Arla Foods, fandt sin egen poesi i lokalet. Hun fortalte, at hun gennem omkring 11 år har samarbejdet tæt med EUC Lillebælt om uddannelse af industrioperatører, chauffører samt lager- og logistikoperatører, og at næsten 300 medarbejdere fra Arla siden 2020 har været igennem uddannelsesforløb på skolen. Hertil kommer mange flere på AMU-kurser og efteruddannelse. Med et glimt i øjet bemærkede hun, at hun har været så ofte på skolen, at der blev joket med, at hun burde have sin egen parkeringsplads.

Men det egentlige punkt kom bagefter. For på trods af det tætte samarbejde havde hendes direkte kontakt med Lars Middelboe været forholdsvis begrænset. Det skulle, understregede hun, forstås som en stor kompliment. For hende var det et tegn på, at Lars Middelboe har formået at bygge en organisation, hvor medarbejderne tager ansvar og får tingene til at fungere, uden at direktøren skal involveres i alt det daglige.

Det var en bemærkning, der gik igen i flere af talerne. EUC Lillebælt er en skole, hvor kulturen bærer huset.

En by, der har vokset sammen med skolen

Fredericias borgmester Peder Tind tog ordet med både humor og varme. Han slog tidligt fast, at selvom Lars Middelboe pendler fra Odense, så er han nok det tætteste, man kommer på en Fredericia-kendis på Fyn. Talen rummede et par afstikkere til fodbold og Superligaen, men fandt hurtigt sin alvor.

Borgmesteren beskrev Lars Middelboe som en driftig ildsjæl, der gennem netværk, arrangementer og samarbejde har styrket både uddannelsesmiljøet og relationerne mellem skolen og kommunen. Han pegede på, hvordan EUC Lillebælt er vokset markant gennem årene, både fysisk og fagligt, og hvordan skolens specialiserede uddannelser, blandt andet kranuddannelsen, tiltrækker kursister fra hele landet. De mange elever og kursister, der besøger skolen, møder samtidig Fredericia som by og er med til at skabe liv og aktivitet.

Han henviste også til den lange periode, hvor kommunen kiggede mod de videregående uddannelser og lod teknisk skole træde i baggrunden. Den periode er forbi, fastslog han, og partnerskabet mellem kommune og EUC Lillebælt er i dag tæt og strategisk. Han rundede sin tale af med en tak for det gode samarbejde gennem mange udvidelser og byggeprojekter og bød samtidig Camilla Grenander Almfort velkommen.

Et pengetræ, en flaske rom – og et glimt i øjet

Inger Nissen talte på vegne af underviserne og Uddannelsesforbundet, og hendes tale var den, der fik salen til at grine højest. Hun konstaterede tørt, at dagen nu var kommet, hvor Lars Middelboe for alvor skulle til at vænne sig til pensionistlivet, og hun bemærkede, at han allerede havde overdraget sit kontor og midlertidigt sad et andet sted på skolen.

Med udgangspunkt i Lars Middelboes velkendte forkærlighed for regneark, taxameterkroner og økonomisk overblik havde Uddannelsesforbundet valgt at give ham et »kinesisk pengetræ« i afskedsgave. Inger Nissen forklarede med et glimt i øjet, at planten gav Lars mulighed for fortsat at dyrke sin interesse for systematik ved eksempelvis at udvikle nye regneark til at følge plantens vækst, vandingsbehov og gødningstilstand.

Derudover havde de været i en lokal vinhandel og fundet en flaske rom fra producenten »Indenfor Voldene« med Fredericia-motiv på etiketten. En gave, der både skal minde Lars om Fredericia og være en anledning til at vende tilbage til byen og skolen. Til sidst rettede hun opmærksomheden mod Camilla Grenander Almfort, der ligeledes havde fået en plante. Inger Nissen bemærkede med et smil, at det nu blev spændende at se, om Camilla kunne holde liv i den.

En direktør, der ser tilbage

Lars Middelboes egen tale var personlig og reflekteret. Han tog deltagerne med tilbage til begyndelsen af 1990’erne og beskrev udviklingen fra den daværende EFG-skole til den brede uddannelsesinstitution, EUC Lillebælt er i dag. Han fremhævede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og samarbejdspartnere som afgørende for den rejse, skolen har været på, og understregede, at udviklingen aldrig har været noget, én person har skabt alene.

Hvis man kender hans historie, giver bemærkningen en særlig vægt. Det var medarbejderne, der i 90’erne tog alle mulige opgaver på sig, da skolen sled med en stram økonomi. Det var kursusafdelingen, der i midten af 90’erne var med til at udvikle fjernundervisningskonceptet omkring det dengang nye pc-kørekort og fik 8.000 kursister ind fra hele landet. Det var den indsats, der betalte gæld tilbage til ministeriet, og som lagde fundamentet for den økonomi, skolen står på i dag.

Et centralt tema i hans tale var kultur og tillid. Han beskrev EUC Lillebælt som en skole med stærke faglige miljøer, stor loyalitet og en kultur, hvor mennesker tager ansvar og løfter i fællesskab. Han nævnte opbygningen af nye uddannelser, udviklingen af HTX, udvidelserne af bygningerne og den tætte kobling mellem skole og arbejdsmarked som nogle af de ting, han ser tilbage på med stolthed.

I et interview efter receptionen uddybede han billedet. Han beskrev EUC Lillebælt som en stor, anerkendt skole med mange uddannelser og bred opbakning fra erhvervslivet og organisationerne. Da han blev spurgt, om han er stolt, svarede han kort: »Ja, det synes jeg.« Og tilføjede, at det skyldes, at skolen i dag har uddannelser, der er mere eller mindre landsdækkende, og at det kun er muligt, fordi omverdenen tror på skolens kompetencer, ledere og medarbejdere.

Det er den samme mand, der i 2019 fortalte AVISEN, at han som ung blev fynsk og dansk mester i badminton, før piger, dans og musik tog over. Den samme, der i sin tid drev egen vinproduktion på 80 til 100 liter om året. Og den samme, der i en alder af 22 år blev leder af Nykredits regnskabsafdeling, fordi hans mor havde set en annonce i avisen og sagt, at han skulle til samtale på mandag.

Det er den slags livshistorie, der gennemsyrer den måde, han har drevet skole på.

Camilla Grenander Almfort: Ro, rammer og rytme

Da Camilla Grenander Almfort tog ordet, lagde hun ud med et personligt og humoristisk billede. Hun sammenlignede følelsen af at træde ind i en organisation med så lang en historie med at komme ind i de sidste sæsoner af en meget lang tv-serie, hvor alle andre allerede kender personerne, historierne og de gamle fortællinger.

Men billedet skiftede hurtigt karakter. Hun fortalte, at det var blevet tydeligt for hende gennem rekrutteringsprocessen, at hun overtager en stærk organisation med tydelig faglighed, stærk kultur og dygtige medarbejdere. Et af de øjeblikke, der gjorde størst indtryk på hende, var, da medarbejdere på tværs af huset blev inddraget i processen. Her talte de ikke kun om, hvad de ønskede sig af en ny direktør, men i lige så høj grad om det, de ønskede at passe på og bevare. For hende var det et tydeligt tegn på en organisation med stærke værdier og stor loyalitet.

Hun introducerede begrebet »rytme« som et bærende billede. Mange spørger en ny direktør, hvad det første er, man vil ændre. For hende handler opgaven ikke først og fremmest om at lave forandringer. Den handler om at holde rytmen. Senere udvidede hun billedet til »ro, rammer og rytme« som en måde at beskrive det, hun mener er vigtigt i en tid med store reformer på uddannelsesområdet.

Hun fremhævede ambitionen om fortsat at være en skole, hvor flere får mulighed for at lykkes, og hvor der er tætte relationer til virksomheder, arbejdsmarked og samarbejdspartnere. Hun rundede af med at takke Lars Middelboe for den måde, han havde taget imod hende på i overdragelsen. For tilliden, pladsen og den viden, han har givet videre. Hun beskrev ham som en leder, der har vist, at man godt kan være direktør på sin egen måde.

Tre visioner – og en konsulentaftale

I interviewet efter receptionen blev Camilla Grenander Almfort spurgt om sine visioner for skolen. Hun pegede på tre konkrete retninger. Hun ønsker en stærkere fælles skole, hvor forældre i Fredericia trygt kan vælge enhver afdeling og forvente den samme høje kvalitet. Hun vil styrke samarbejdet med erhvervslivet og det arbejdsmarked, skolen uddanner til, og som hun beskriver som værende i accelererende udvikling. Og hun ønsker at sikre, at en mangfoldig elevgruppe får adgang til god uddannelse gennem en bred pædagogik, hvor det, der er nødvendigt for nogen, er godt for alle.

Hun talte også om de kommende uddannelsesreformer. Her er det vigtigt for hende at skabe ro internt blandt medarbejderne, samtidig med at hun er ambitiøs på de unges vegne. Som hun selv formulerede det, kunne Fredericia for eksempel godt rumme en EPX i det nye uddannelseslandskab.

Lars Middelboe fortsætter som konsulent på skolen, og det betragter Camilla Grenander Almfort som en stor styrke. Hans 34 års erfaring bliver et vigtigt supplement i overgangsperioden.

Da receptionen lakkede mod enden, og solen stadig stod over Teknikervej, var det tydeligt, at EUC Lillebælt fredag eftermiddag ikke kun sagde farvel til en direktør. Skolen markerede også, at den kultur, Lars Middelboe har været med til at bygge fra 200 årselever i 1992 til knap 1.000 i dag, nu lever videre. I nye hænder. Men med samme rytme.