Mandagens byrådsmøde i Middelfart bød på en livlig debat om det store solcelleanlæg, der skal etableres ved Fyllested. Trods uenighed blandt partierne blev anlægget vedtaget med flertal, og projektet vil nu dække et område på 126 hektar, hvoraf 90 hektar skal anvendes til solceller. Anlægget er et vigtigt led i kommunens overordnede mål om klimaneutralitet inden 2050, men ikke alle byrådsmedlemmer var lige begejstrede for processen op til beslutningen.
Står tæt på at opfylde Middelfart Kommunes mål
Formand for Teknisk Udvalg og Venstres Anders Møllegaard satte tonen for debatten ved at understrege projektets betydning for Middelfart Kommunes grønne omstilling.
– Solcelleanlægget udspringer af byrådets vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi. Det kan dække op til 40% af kommunens elforbrug om 2-3 år, forklarede han og understregede, at projektet er en central del af den grønne omstilling, som Venstre og byrådet allerede i 2020 forpligtede sig til.
Møllegaard anerkendte samtidig, at der havde været bekymringer fra lokale borgere, men påpegede, at der var gjort meget for at tilpasse projektet.
– Vi har haft flere offentlige høringer undervejs, og der har været en god dialog med naboer og lokale foreninger for at sikre, at anlægget er tilpasset deres bekymringer, sagde han.
Også Socialdemokratiet bakkede stærkt op om projektet. Jacob Nielsen mindede om, at solcelleanlægget er en del af kommunens ambitiøse DK2020-klimaplan, der blev vedtaget i 2020 med det mål at reducere CO2-udledningen med 50 procent inden 2030.
– Med godkendelsen af lokalplanen for Fyllested er vi tæt på at nå det mål. Dette er endnu et skridt mod vores vision om klimaneutralitet i 2050, sagde han og betonede nødvendigheden af at investere i vedvarende energi.
For Socialdemokratiet er projektet et naturligt led i kommunens langsigtede strategi, og Nielsen udtrykte tilfredshed med den grundige proces, der har ledt til vedtagelsen.
– I øjeblikket dækker grøn strøm kun 20 procent af vores energibehov, så denne aftale er et skridt i den rigtige retning, konkluderede han.
Borgerne er blevet overhørt
Men imens Venstre og Socialdemokratiet talte om grønne visioner, var tonen fra Danmarksdemokraterne mere kritisk. Jonas René Jensen rettede en skarp kritik mod processen og mente, at borgerne ikke var blevet tilstrækkeligt inddraget.
– Hovedårsagen til vores nej er hele processen og den manglende inddragelse af borgerne. Vi har lovet borgerne at kæmpe imod beslutninger, der trækkes ned over hovedet på dem, og det løfte holder vi, udtalte han bestemt.
Han fortsatte med at kritisere, hvad han kaldte en mangelfuld borgerproces, og rejste tvivl om nogle af de biologiske tiltag i projektet, blandt andet håndteringen af flagermus, der er en fredet dyreart.
– Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at Middelfart Kommune er det første sted i historien, hvor man forsøger at flytte flagermus ved at bore huller i træer og håbe, at de flytter sig. For mig lyder det som flagermus på tålt ophold, udtalte han.
Lasse Schmücker fra Enhedslisten var på linje med Danmarksdemokraterne og stemte også imod projektet. Han var særligt kritisk over for den måde, projektet blev præsenteret på.
– Vi stemmer nej, fordi processen har været mangelfuld. Jeg blev først opmærksom på dette projekt, da det næsten var færdiggjort, og det kom bag på mig, at borgerne ikke var blevet tilstrækkeligt inddraget, forklarede Schmücker.
Han argumenterede for, at andre kommuner havde håndteret lignende projekter bedre ved at analysere lokalområderne og tage større hensyn til borgernes bekymringer, herunder ejendomsværdier og følelsen af at blive overhørt.
Dit ‘ja’ skal være ja, og dit ‘nej’ skal være nej
Morten Weiss-Pedersen fra Konservative skiftede derefter fokus i debatten, og åbnede sin støtte til projektet med et ordsprog:
– Der er et gammelt ordsprog, der siger, at dit ‘ja’ skal være ja, og dit ‘nej’ skal være nej. I dette tilfælde siger vi klart ja til solcelleanlægget, udtalte han og understregede, at der ikke burde være tvivl om behovet for handling på klimaområdet.
Han fortsatte med at sammenkæde den aktuelle beslutning med de globale klimaforandringer, der har skabt ekstreme vejrfænomener.
– Man skal være uendeligt klimamæssigt tonedøv for ikke at forstå, at det er ved at være sidste øjeblik, sagde han og henviste til de nylige oversvømmelser i Esbjerg, hvor der på blot få timer faldt dobbelt så meget regn som normalt i september.
For Weiss-Pedersen var solcelleanlægget et nødvendigt skridt i retning af at skabe en bedre fremtid for de kommende generationer.
– Vi er glade for, at vi kan bidrage til en bedre fremtid, ikke for os, men for kommende generationer, afsluttede han.
Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne var dog hurtig til at tage ordet igen for at udfordre Weiss-Pedersens udtalelser. Han afviste, at Danmarksdemokraterne skulle være imod den grønne omstilling, men fremhævede i stedet behovet for borgerinddragelse.
– Man skal være ualmindeligt tonedøv, hvis man tror, at Danmarksdemokraterne ikke vil den grønne omstilling. Det er netop det, jeg sagde vi vil gerne den grønne omstilling, men med borgerinvolvering, pointerede Danmarksdemokraten.
Jonas René Jensen refererede til de eksempler på klimaforandringer, Weiss-Pedersen havde nævnt, men understregede, at det ikke fratager byrådet ansvaret for at tage borgerne med i beslutningsprocesserne.
– Vi ser også, hvordan klimaforandringer påvirker os, men lad os træffe beslutninger i samarbejde med borgerne i stedet for at overtrumfe dem, sagde han hertil.
Afstemningen og vedtagelsen
Efter en heftig debat blev anlægget vedtaget med et flertal i byrådet. Kun to medlemmer stemte imod, mens nogle undlod at stemme. Anlægget forventes at producere cirka 109 GWh grøn strøm årligt, svarende til 40 procent af Middelfart Kommunes elforbrug. De næste skridt i projektet vil fokusere på at få anlægsarbejdet i gang.
