Røgskyer ses højt på himlen og dele af Fredericia Havn og centrum er fyldt med røg og lugten af brand. Det er en ejendom på Hannnerup Engvej i Fredericia, der står i flammer.

00.16:

TrekantBrand og politi er stadig på stedet. Røgen har lagt et tykt tæppe over Erritsø, der også lugter af røg.

21.49:

TrekantBrand er stadig i gang med at slukke branden. Flere gange har brandfolkene hentet vand på Vesterbrogade via brandhane. Der er stadig spærret af. Der er også brandfolk fra Middelfart og Kolding.

20.45:

Flere slukningskøretøjer er kommet til og en vandtankvogn er kørt efter mere vand. Derfor kan I måske høre udrykning de kommende minutter. Huset står i flammer, lyden af glas der sprænges og træ, der brænder er gennemtrængende.

20.21:

TrekantBrand fik meldingen klokken 19.44, og her 20.21 har Sydøstjyllands Politi spærret Hannerup Engvej, så vi kan ikke komme tæt på stedet. At bedømme på røgudviklingen er det en meget voldsom brand.