POLITIK. I Middelfart går Venstres byrådsgruppe nu ind i en diskussion, der sjældent får den brede opmærksomhed, men som i virkeligheden er en af grundstenene i det lokale demokrati. Det handler om udvalgsstrukturen, den måde byrådet organiserer sig selv på, og som i sidste ende afgør, hvordan beslutninger træffes og hvor borgerne kan gå hen, når de har en sag på hjerte.
Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård lægger ikke skjul på, at han oplever overlap og dobbeltarbejde i den nuværende organisering. Han peger især på sammenhængen mellem Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritid.
»Vi synes jo, at der er flere udvalg, som rammer ind i hinanden. Nu har der været en SFO-sag, og der kunne vi tydeligt se, at det både berørte skoleområdet og fritidsområdet. Når vi fra Venstres side gerne vil arbejde for minimumsnormeringer, så er det jo også fordi, det hænger tæt sammen med børnenes videre færd i skolen. Derfor giver det mening at se på, om man kan slå udvalgene sammen,« siger han.
For Møllegård handler det ikke om teknik, men om at skabe helheder.
»Der sidder to udvalg, der faktisk arbejder med det samme. Hvis vi samler kræfterne, kan vi lukke de huller, hvor børn og unge risikerer at falde ned mellem to stole. Så får vi ét samlet udvalg, der tager hele ansvaret.«
Han nævner igen SFO-sagen som et eksempel, der viste hvor uhensigtsmæssigt det kan være, når ansvaret deles.
»Vi har set, hvordan planer og handlekataloger skulle gennem flere udvalg. Det skaber forvirring, og vi synes, det er oplagt at forvaltningen kigger på, om en anden struktur kan være smartere,« siger han og tilføjer, at andre kommuner allerede har ændret på deres struktur.
For borgerne kan en ny organisering ifølge Venstre skabe større klarhed.
»Jeg tror, det vil give mere gennemsigtighed. Det er frustrerende for borgerne, når de henvender sig et sted og får at vide, at det hører under et andet udvalg. Så bliver det en kastebold. Jeg har selv oplevet det i teknisk udvalg, hvor sager om affald pludselig ligger i et andet udvalg. Det kan tage et år, før der sker noget. Det er ikke rimeligt. Hvis vi kan skabe klarere linjer, gavner det både borgerne og os politikere,« siger Møllegård.
Line Thingberg, der også sidder i Venstres gruppe, deler den analyse. Hun understreger, at det ikke kun handler om at skære ned i antallet af udvalg, men om at skabe en struktur, der giver mening.
»Det er vigtigt, at der bliver sat gang i arbejdet nu. Det må være forvaltningen og direktionen, der skal se på, hvordan det giver bedst mening, så vi står klar efter valget. Vi skal undgå, at de gamle strukturer bare gentages, og at vi så bruger fire år mere på at tale om, at det kunne være en god idé at lave om,« siger hun.
Thingberg mener, at andre kommuner kan tjene som inspiration.
»Nogle kommuner har samme struktur som os, men der er også mange, der har valgt en anden vej. Vi ser steder, hvor man har samlet børn og uddannelse i ét udvalg. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt model, men vi vil have en direktion og en forvaltning til at kigge på, hvad der giver mening hos os. Måske endda med input fra KL og erfaringer fra andre kommuner,« forklarer hun.
Hun advarer dog mod, at økonomien bliver den eneste drivkraft.
»Det kunne være fint, hvis færre udvalg også sparede penge, men det skal ikke være et mål i sig selv. Vi skal ikke bare gøre som i Odense, hvor man oprettede nye udvalg, der endte med at koste kassen. Det er ikke det, vi er ude i. Vi vil have en struktur, der hænger sammen og skaber kortere sagsgange.«
Selvom både Møllegård og Thingberg erkender, at borgerne næppe vil mærke en dramatisk forskel fra den ene dag til den anden, ser de en vigtig demokratisk gevinst.
»Borgerne er nok ligeglade med, hvad udvalgene hedder. Men på sigt giver det mere sammenhæng og hurtigere behandling. Det betyder noget for forvaltningen, der kan bruge tiden på det, der virkelig betyder noget, frem for at være fanget i dobbeltarbejde,« siger Thingberg.
For hende er det også et spørgsmål om at bryde siloer ned.
»Når vi har to udvalg, der arbejder parallelt, er der risiko for, at man tænker for snævert. Vi vil gerne sikre, at politikerne oplever at være med i hele processen, så beslutninger ikke strander mellem to udvalg og går tabt. Det er i sidste ende et spørgsmål om at sikre demokratiet.«
Møllegård tilføjer, at en ændring ikke bør ses som et problem, men som en nødvendighed.
»Jeg sagde det faktisk som noget af det første, da jeg blev formand. Der sker ikke noget ved at ryste posen og udfordre det, man altid har gjort. Tværtimod kan det skabe nye løsninger.«
Venstre ønsker, at arbejdet med en ny struktur sættes i gang allerede nu, så det kommende byråd ikke starter på bagkant. For Line Thingberg handler det om at tage demokratiet alvorligt.
»Vi må turde se på, om de rammer vi arbejder i, giver mening. Ellers risikerer vi bare at bruge fire år mere på at tale om det uden at ændre noget,« slutter hun.
