Venstre Middelfart har valgt ny bestyrelse og kandidat til regionsrådsvalget 2025. På generalforsamlingen den 19. februar blev Kent Mosgård udpeget som partiets kandidat til Regionsrådet, mens en ny bestyrelse blev sammensat og senere konstitueret den 27. februar.
Ny bestyrelse og fokus på valgåret
Venstre Middelfarts nye bestyrelse består af:
• Formand: Ina-Maria Nielsen
• Næstformand: Sidsel Kofoed (også medlem af kommunikationsudvalget)
• Kommunikationsudvalg: Betina Stadager Cramer
• Sekretær: Bjarke Eg Sørensen
• Kasserer: Lars Bang Davidsen
• Aktivitetsudvalg: Marlene Enemark Petersen og Margit Stengaard Bang Buhl
• Materialeansvarlig: Bent Erdmann
Derudover blev Eva Elbaek Thygesen og Helge Strandgaard valgt som suppleanter.

Regionsrådskandidat Kent Mosgård og den nye bestyrelse ser frem til et spændende år, hvor fokus vil være på det kommende kommunal- og regionsrådsvalg den 18. november 2025.
Bestyrelsen blev konstitueret på sit første møde den 27. februar, hvor Ina-Maria Nielsen fortsætter som formand for Venstre Middelfart.