Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner i forhold til et scenarie, hvor det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 2015 har det offentlige forbrug ikke fulgt med demografi- og velstandsudviklingen.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af et folketingssvar.
Fra 2015 til 2023 er velfærden blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner sammenlignet med et scenarie, hvor udgifterne havde fulgt det fulde udgiftspres.
– Der er ikke overraskende, hvis befolkningen føler, at serviceniveauet i det offentlige er faldet i de seneste år. Den plejekrævende del af befolkningen er vokset, og vi er generelt blevet rigere. Det betyder, at vi er flere til at deles om den fælles velfærd, samtidig med at vi stiller højere krav til serviceniveauet, siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Når det er vigtigt, at det offentlige forbrug følger den generelle velstand i samfundet, skyldes det blandt andet, at lønningerne i det offentlige stiger, i takt med at vi bliver rigere – derfor skal vi også afsætte flere penge til løn, hvis vi vil have det samme antal medarbejdere.
– Derudover kræver det flere midler, når der for eksempel kommer nye behandlingsmetoder og ny medicin, hvis vi vil blive ved med at kunne tilbyde moderne behandlinger i sundhedsvæsenet, siger Gustav Elias Dahl.
– Hvis vi er tilfredse med det serviceniveau, vi har i dag, så er der penge i råderummet til, at vi kan opretholde det nuværende serviceniveau i de kommende år, men det kræver, at der ikke bliver givet yderligere skattelempelser, end dem regeringen allerede har planlagt i regeringsgrundlaget. Hvis vi til gengæld ønsker at løfte for eksempel sundhedsvæsnet og ældreplejen, er der ikke råd til skattelempelser. Faktisk er det sådan, at hvis vi vil tilbage til det serviceniveau, vi havde i 2015, så kræver det, at nogle af de skattelempelser, der er givet de seneste år, bliver tilbagerullet, siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner:
- For at opretholde en konstant oplevet kvalitet i den offentlige velfærd, skal det offentlige forbrug følge det velstandsregulerede demografiske træk. Ved at dække demografi- og velstandstrækket er der penge til at fastholde det samme antal medarbejdere per kernebruger og samtidig sikre et tidssvarende varekøb i det offentlige.
- Siden 2015 er velfærden underfinansieret med 22,5 milliarder kroner i forhold til det fulde demografiske træk.
- Frem mod 2030 skal hele det økonomiske råderum bruges på velfærden, og yderligere 14 milliarder kroner skal findes, hvis velfærdsniveauet fra 2015 skal genoprettes.
