Flere borgere har kontaktet AVISEN med rapporter om en hval, der er blevet spottet i Lillebælt. Observationerne, der strækker de seneste par timer, har sat gang i spekulationerne om, hvilken type hval der har fundet vej til Lillebælt. Hvalekspert oplyser, at der er tale om en pukkelhval.

Hvaler er ikke almindeligt set i disse vande, og nyheden om det mystiske pattedyr har fanget mange menneskers interesse.

Hvalekspert Carl Kinze oplyser til AVISEN, at der er tale om en pukkelhval, der senest har været i Aarhus.

– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark. På trods af modstanden fra nogle sider, er dette et interessant fænomen, der fortjener vores opmærksomhed, siger Kinze og fortsætter:

– Vi har indsamlet data om disse dyr fra Østersøen og andre danske farvande, der går tilbage mange år i tiden. Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se.

Fakta om pukkelhvaler:

Pukkelhvalen er let at genkende på sin store størrelse, dens langstrakte forfinner (som kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde), samt den karakteristiske pukkel, den danner, når den dykker. Dens overflade er for det meste sort, men dens bug og underside af finnerne er hvid.

Voksne pukkelhvaler kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter, og de kan veje op til 36 tons. Hunner er generelt lidt større end hanner. Pukkelhvalens hoved er dækket af knuder kaldet tuberkler, som hver især indeholder et enkelt hår.

Pukkelhvalen er kendt for sine imponerende spring og sine komplekse sangmønstre, som kan vare i flere timer. Sangene er unikke for hver pukkelhvalgruppe og kan ændres over tid.

Pukkelhvaler er generelt ikke særlig sociale, medmindre de parer sig eller er mødre med kalve. Men de kan samles i løst forbundne grupper på op til 20 individer på deres fødepladser.

Pukkelhvaler er filterfødere, hvilket betyder, at de lever af små organismer som krill og småfisk. De bruger en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’, hvor de cirkler rundt om et stort antal byttedyr, mens de udsender luftbobler, der fanger byttet i et ‘net’. De svømmer derefter op gennem ‘nettet’ med åben mund og filtrerer byttet fra vandet.

Pukkelhvaler findes i oceaner over hele verden. De vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.

Pukkelhvalen var tidligere et mål for kommerciel hvalfangst, hvilket førte til et stort fald i deres globale befolkning. Siden et internationalt forbud mod hvalfangst trådte i kraft i 1966, har deres antal dog vist tegn på opsving. I dag er de største trusler mod pukkelhvalen kommerciel skibsfart, havforurening, indvikling i fiskeredskaber og klimaforandringer.