Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Krimi

Uheld skaber kaos på motorvejen ved Fredericia

Uheld skaber kaos på motorvejen ved Fredericia

TRAFIK. En trafikulykke skabte onsdag morgen problemer på E20 Østjyske Motorvej i retning fra Middelfart mod Fredericia. Uheldet skete mellem frakørsel 59 Fredericia S og 60a Fredericia V, og medførte, at sporet var blokeret.

Politi, ambulance og redningsmandskab rykkede ud med stor udrykning til stedet.

Sydøstjyllands Politi oplyser onsdag morgen, at de har været til stede på ulykkesstedet, men at der heldigvis ikke er tale om et alvorligt færdselsuheld.

»Vi har været til stede derude, men der er ikke tale om en alvorlig ulykke,« fortæller politikommissær Susanne Hviid.

Ifølge Vejdirektoratet er ulykkesstedet nu ryddet, og trafikken er langsomt begyndt at normalisere sig igen. Dog oplyser Vejdirektoratet, at der fortsat kan forventes forsinkelser på mellem 10 og 30 minutter på strækningen mellem Skærup og frakørsel 59 Fredericia S, samt mellem Kolding og frakørsel 59 Fredericia S.

Køen ventes dog at aftage, efterhånden som myldretiden stilner af, oplyser Vejdirektoratet.

Situationen forventes helt normaliseret omkring klokken 09.15. Trafikanterne opfordres fortsat til at vise hensyn og køre forsigtigt i området.

Artiklen er opdateret klokken 09.12 med oplysninger fra Vejdirektoratet og Sydøstjyllands Politi.

Del artiklen

Læs også

Spirituspåvirket mand på afmeldt knallert kørte ind i bilFire sigtet for at køre påvirket, mens tyve gik efter smykker og nummerpladerTyve steg ind gennem vinduer og tog smykker i seks boligerBeruset 18-årig sad fast i grøft uden at have kørekort