Helle Hee Degaardt. Vitulus III 2023. Foto Ole Akhøj

Udstillingen Keramisk Konglomeratviser fire individuelle afgangsprojekter af Mia Roar Damsted, Jette Sørensen, Dorthe Hedegaard Jacobsen og Helle Hee Degaardt fra Aarhus Kunstakademi.

Titlen, hentet i geologies begrebsverden, henviser til ‘en blanding af unsartede elementer, som er indlejret i en finkornet masse.’ De udstillede veerker tager afsat i definitionen og viser forskellige tilgange til materialer, form og komposition. Med respekt for lerets iboende egenskaber, det skabende håndværk og vores fælles kulturarv går de keramiske værker i dialog med samtiden.

Mia Roar Damsted er optaget af lerets iboende sprog. Næsten dogmatisk sammensætter og undersøger hun tre lertyper og sand. Hun udnytter materialernes forskellige egenskaber i en balance mellem det kontrollerbare og det tilfældige. Værkserien består af sanselige keramiske søjler samt materialefascinerende formdannelser.

Jette Sørensens projekt tager afsat i den keramiske arketype, kanden, og dansk pottemagertradition – og tager livtag med det uddøende håndværks ‘tavse viden’. Den æstetiske kompleksitet i kandens hank, tud, tyngdepunkt og funktion er omdrejningspunkter i hendes undersøgelser.

Jette Sørensen, Lyserød_stor_tud. Del af hanken og tuden 2022, Foto Ole Akhøj

Dorthe Hedegaard Jacobsen hylder træet. Med sine hænder som det primære værktøj, omsættes kroppens intuitive sansninger af skovens træer til skulpturer. Udtrykket placerer sig mellem det abstrakte og det naturalistiske. I Dorthes søgen efter en dybere mening tilstræber hun at skabe forbindelse mellem kunstens verden og den konkrete verden.

Dorthe Hedegaard. Lys brun trærod med bobler. 2023. Foto Ole Akhøj

Dyrevelfærdens problematikker ligger Helle Hee Degaardt særligt på sinde. Hun arbejder skulpturelt med dyrekroppen, og med en kalvekrop, der ligger på ryggen som symbol, viser hun det nyfødte dyrs usikre vej ind i et effektiviseret, moderne landbrug.

Helle Hee Degaardt. Vitulus III 2023. Detalje. Foto Ole Akhøj

Udstillingen er afslutningen pa fire ars studier og fordybelse – et øjebliksbillede, som giver beskueren mulighed for at mærke, hvad der rører sig hos de fire kunstnere.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her