Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Krimi

Tyskland indfører grænsekontrol i morgen

Tyskland indfører grænsekontrol i morgen

Kør hjemmefra i god tid, følg anvisninger og hav dit pas klar, lyder de gode råd fra dansk politi

Mandag den 16. september indfører Tyskland stikprøvevis grænsekontrol ved flere af landets grænser, blandt andet grænsen til Danmark. Kontrollen vil være stikprøvevis og finde sted ved skiftende grænseovergange.

Der kan blive kø ved grænsen på vej ud af Danmark på de tidspunkter, hvor der er kontrol. Samtidig er der vejarbejde ved grænseovergangen Motorvej E45/Frøslev indtil november, og der vil i perioden kun vil være et spor farbart.

- Sæt ekstra tid af, når du planlægger din tur og vælg eventuelt en anden grænseovergang, mens der er vejarbejde. Når du er fremme ved en kontrol, så følg skilte og anvisninger og hav dit pas klar. Så går kontrollen hurtigst, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy.

Den tyske grænsekontrol er indført for en periode på seks måneder.

Del artiklen

Læs også

Spirituspåvirket mand på afmeldt knallert kørte ind i bilFire sigtet for at køre påvirket, mens tyve gik efter smykker og nummerpladerTyve steg ind gennem vinduer og tog smykker i seks boligerBeruset 18-årig sad fast i grøft uden at have kørekort