Middelfart Avisen

middelfartavisen.dk › Krimi

Tricktyve forsøgte at stjæle cigaretter fra tankstation

Tricktyve forsøgte at stjæle cigaretter fra tankstation

På OK-tanken på Jyllandsvej i Middelfart var der onsdag aften forsøg på et tricktyveri.

Fyns Politi oplyser, at to personer kom kørende til OK-tanken. Den ene person lånte en kuglepen i forretningen, og den anden person lokkede ekspedienten ud i vaskehalen, hvor der var problemer med vaskekortet.

Da ekspedienten kom tilbage kunne han se, at personen, der var blevet i forretningen, var i færd med at fylde cigaretpakker ned i en medbragt rygsæk. Gerningsmanden forsøgte efterfølgende at stikke af fra forretningen, men ekspedienten satte efter ham, og fik ham standset på Jyllandsvej, hvor gerningsmanden uden videre udleverede rygsækken indeholdende cigaretter.

Der er endnu ingen sigtede i sagen.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på middelfartavisen.dk →

Læs også

Politiindsats på Fynske Motorvej ved MiddelfartFem indbrud, to tyverier og en eksploderet postkasse på FynNarkohund snusede sig frem: 17-årig stod med 67 gram hash og en pebersprayIndbrudstyve slog til tre gange, og en kvinde dumpede affaldssække på en natursti