I Danmission Genbrug Middelfart oplever vi hver dag den store opbakning fra vores lokalsamfund – og det vil vi gerne sige hjerteligt tak for.

Tak til jer, der donerer tøj, møbler, isenkram og bøger – og til jer, der handler hos os. Hver eneste donation og hvert eneste køb gør en forskel og bidrager direkte til Danmissions arbejde for en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden – både herhjemme og i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Vi ser frem til snart at renovere bogafdelingen og derefter give hele butikken et løft i indretningen, så vores kunder får en endnu bedre shoppingoplevelse.

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab? Kig forbi til en kop kaffe og en snak – vi har plads til alle, der har lyst til at være med.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken.

De frivillige i Danmission Genbrug Middelfart