ØKONOMI. Det finanspolitiske råderum er sandsynligvis væsentligt større end det, vismændene netop har vurderet i deres seneste rapport. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der lægger op til, at råderummet kan øges med hele 20 milliarder kroner i forhold til vismændenes vurdering på 64 milliarder kroner.

»Vi mener, at råderummet er meget større end det, vismændene vurderer. Når de når frem til et lavere tal, er det formentlig, fordi de vurderer den strukturelle beskæftigelse lavere, end vi gør. Vi mener tværtimod, at en større del af de seneste års store beskæftigelsesfremgang er varig,« siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for AE.

Dermed når AE frem til et råderum på cirka 84 milliarder kroner, hvilket giver plads til både fuld dækning af velfærdsudgifterne og en betydelig forøgelse af forsvarsbudgettet.

»Uanset om man tager vismændenes eller vores skøn for gode varer, rækker råderummet meget langt. Som minimum kan råderummet dække velfærdsudgifterne svarende til det fulde demografiske træk, samtidig med en stigning af forsvarsudgifterne til over 3,5 procent af BNP i 2030,« siger Michael Rosholm.

Kritik af ministeriernes regneprincipper: »Billigere biler får ikke flere i arbejde«

Vismandsrapporten rejser samtidig kritik af regneprincipperne i Skatte- og Finansministeriet, der antager, at lavere afgifter på forbrugsgoder automatisk får folk til at arbejde mere. AE bakker klart op om denne kritik.

»Der er intet belæg for at sige, at folk ændrer deres arbejdstid, når man hæver eller sænker en afgift på en vare eller ydelse. Vi ved simpelthen ikke, om lavere registreringsafgift, punktafgifter eller moms får folk til at arbejde mere,« understreger Michael Rosholm.

Vismændene anbefaler derfor klart, at ministerierne stopper med at indregne arbejdsudbudseffekter ved ændringer i forbrugsafgifter.

»De økonomiske ministeriers regneprincipper har enorm betydning for den politik, der bliver ført. Derfor er det vigtigt, at sekretariatet bag vismandsformandskabet har ressourcer nok til at kontrollere ministeriernes beregninger. Ministerierne bør også hurtigt forholde sig til kritikken, ellers mister vismændene muligheden for at agere vagthund på vegne af os alle,« siger Michael Rosholm.

Hovedpointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:

  • Den strukturelle beskæftigelse undervurderes fortsat.
  • Finanspolitikken er passende afstemt.
  • Der er rigeligt råderum til både velfærd, forsvar og yderligere investeringer.
  • Lønmodtagerne skal beskyttes mod negative konsekvenser af frihandel.
  • Lavere arveafgift ved generationsskifte øger uligheden.
  • Det er positivt, at uddannelsesbesparelser er droppet i beskæftigelsesreformen.
  • Det er afgørende at gøre regneprincipper mere transparente.
  • Fusionskontrol skal styrkes for at fremme konkurrencen.

Ifølge AE er konklusionen klar: Der er langt mere plads til økonomiske prioriteringer, end vismændenes rapport umiddelbart giver udtryk for.