POLITIK. Det økonomiske pres på børneområdet i Middelfart Kommune er taget til hen over foråret. Ved årets første budgetopfølgning i april ventede forvaltningen et merforbrug på 21,4 millioner kroner på Børne-, Kultur- og Fritidsudvalgets område. Ved anden opfølgning, som udvalget godkendte tirsdag, er tallet vokset til 30,7 millioner kroner.
En stor del af stigningen er dog teknisk. Dagtilbudsområdet står for 11,5 millioner af merforbruget, men det skyldes næsten udelukkende et statsligt ekstratilskud på 11,3 millioner kroner, som kommunen bruger til at sænke forældrebetalingen og løfte normeringerne. Når de midler regnes med, »udgør merforbruget blot 0,210 mio. kr.« på dagtilbudsområdet, som det hedder i sagen.
Den varige udfordring ligger fortsat på Børn, Familie- og Sundhedsområdet, som det også gjorde i april. Området ventede dengang et merforbrug på 15,4 millioner kroner, og det er nu steget til 18,9 millioner, en forværring på 3,5 millioner siden første opfølgning. Knap halvdelen handler om anbringelser af børn og unge, hvor både antallet af sager og udgifterne i den enkelte sag er høje. Hertil kommer stigende udgifter til blandt andet tabt arbejdsfortjeneste til forældre og til private behandlingsskoler.
Det er på det specialiserede socialområde, forvaltningen retter sin bekymring. Med en robust kassebeholdning er det ifølge sagen ikke nødvendigvis et problem, at der opstår et merforbrug et enkelt år, men set over flere år beskrives den voksende ubalance mellem budget og forbrug som en udfordring for hele kommunens økonomi. Selvom der tidligere er tilført ekstra penge, har det ifølge forvaltningen ikke været nok til at følge med udgifterne, hvilket beskrives som en del af en landstendens.
Ubalancen har ifølge forvaltningen nået et omfang, hvor »det er usikkert om afvigelserne også fremadrettet kan blive dækket af mindreforbrug på andre områder«. Forvaltningen anbefaler, at genopretning af balancen bliver et centralt tema i den kommende budgetlægning, og at området fortsætter med at skærpe sin visitationspraksis og styringen af bevillinger.
Trods det høje niveau forventer anbringelsesområdet at bruge omkring 2 millioner kroner mindre end året før. Dagplejen venter efter intern regulering et underskud på 3,6 millioner kroner, fordi det er svært at tilpasse antallet af dagplejere til det faktiske antal børn, men underskuddet opvejes ifølge sagen stort set af mindreforbrug på andre dele af området.
På anlægssiden ventes et mindreforbrug på godt 11 millioner kroner, primært fordi udvidelsen af Tandplejen er forskudt, så størstedelen af pengene først bruges i 2027.
