Middelfart Avisen

middelfartavisen.dk › Business

Outlet laver om på konceptet

Outlet laver om på konceptet

INTERSPORT Outlet i Fredericia åbnede i december 2021 på Vejlevej 108. Nu laves butikken om til en almindelig INTERSPORT-butik med sæsonvarer.

Ændringen skyldes, at der er stor efterspørgsel på de nye sæsonvarer, og det er der ikke i outletkonceptet. Derfor laves konceptet nu om, da sportsbutikken har lyttet til kunderne.

Det bekræfter Thomas Just, som er COO i INTERSPORT Group Denmark.

- Det er korrekt, at INTERSPORT Outlet i Fredericia bliver til en INTERSPORT butik, oplyser han til avisen.

Ændringen af konceptet betyder, at man eksempelvis kunne komme til at købe de nyeste fodboldstøvler i butikken på Vejlevej. Indtil da kan man som kundemedlem hos INTERSPORT spare 20 procent på alle outlet-butikkens varer frem til den 31. maj. Derefter vil butikken i løbet af juni blive forvandlet til en INTERSPORT-butik, der ikke er en outlet.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på middelfartavisen.dk →

Læs også

Marius elsker at se noget vokse frem fra ingentingErik Møller Hansen vil bygge to store kyllingestalde på sin gamle minkfarmKommunen lavede regnefejl på over 125 millionerMødelokalet hos Emmys Kaffebar er klar, og de første bookinger er i hus