Nybolig Middelfart har pr. 31. december 2024 gennemført et generationsskifte, hvor Tom Skjellerup giver stafetten videre til Therese Vestergaard Aarhus og Gustav Bisgaard Carlsen. Selvom han træder tilbage som indehaver, forbliver Skjellerup tilknyttet virksomheden og vil fortsat være en del af teamet.
Therese Vestergaard Aarhus udtrykker stolthed over sin nye rolle som indehaver.
– Det er med stor ære og ydmyghed, at jeg nu overtager rollen fuldt ud som indehaver af Nybolig Middelfart sammen med Gustav B. Carlsen. Jeg ser frem til at bygge videre på det fantastiske fundament, som blandt andet Tom har været med til at skabe, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at skabe værdifulde boligløsninger for vores kunder, siger hun.
Klar til fremtidens udfordringer
For Gustav Bisgaard Carlsen er det en spændende tid for ejendomsmæglerforretningen i Middelfart.
– Det er en spændende tid for Nybolig Middelfart, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Therese om at sikre vores fortsatte succes og udvikling. Sammen er vi klar til at møde fremtidens udfordringer og muligheder, forklarer Carlsen.
Sammen med Therese Vestergaard Aarhus ser han frem til at fortsætte arbejdet med virksomhedens udvikling og fokus på kundernes behov. Med Tom Skjellerups fortsatte tilknytning sikres desuden en smidig overgang, hvor erfaring og nye idéer kan bidrage til at forme Nybolig Middelfarts fremtid.