Middelfart Avisen

middelfartavisen.dk › Samfund

Mistænkelig aktivitet lukker kommunes hjemmeside ned

Mistænkelig aktivitet lukker kommunes hjemmeside ned

Middelfart Kommunes hjemmeside er lukket ned, efter at der har været mistænkelig aktivitet på serverne hos den leverandør, der står for siden. Det oplyser kommunen på Facebook.

Leverandøren har lukket sine servere ned, og dermed er både middelfart.dk og de tilhørende undersider foreløbig ude af drift. Kommunen kan ikke sige, hvornår hjemmesiden er oppe igen.

Ifølge Middelfart Kommune er kommunens øvrige systemer ikke ramt, fordi hjemmesiden ligger hos en ekstern leverandør.

Kommunen har ikke oplyst, hvem leverandøren er, eller hvad den mistænkelige aktivitet går ud på.

Tidligere på ugen lukkede flere offentlige hjemmesider, blandt andet Aula og DMI, på grund af alvorlige sikkerhedshuller i programmeringssproget PHP. Det er ikke oplyst, om lukningen af Middelfart Kommunes hjemmeside har noget med det at gøre.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på middelfartavisen.dk →

Læs også

Modtagere af kommunens nyhedsbreve skal passe på mistænkelige mailsNæsten hver anden skadet på elløbehjul kørte uden hjelmLærerne vil gerne blive i folkeskolen, men kan ikke holde til detUnge danskere trives langt dårligere end de ældre