Middelfart-forfatter, erhvervsmand og musiker Jens Sørensen (i midten) er klar med sin tiende bog, en samling af over 120 “hooklines” og citater, som han har nedfældet gennem de sidste 10-12 måneder. Den nye bog udkommer i april og vil være tilgængelig for køb til 100 kroner.

Jens Sørensen, der har været i branchen siden 1977, sidder i dag i 11 bestyrelser, herunder Michael Falchs projekt “De Vildeste Fugle”. Udover sine bøger har Sørensen også udgivet fem komplette musikalbums, adskillige singler og skrevet tekster for andre kunstnere.

– Hvert citat udspringer af noget bagvedliggende, hvorfor netop disse 120 kom i trykken. Når jeg selv læser dem, åbner jeg en lille film for mig selv. Tillige tror jeg, de også kan åbne noget i ‘gæstelæseren’, hvilket jeg især håber på, siger Jens Sørensen.

Et citat fra bogen lyder: “Selv når det er varmt, holder jeg hovedet koldt.”

Udover bogen kan fans også glæde sig over, at Jens Sørensen netop har udgivet en ny single, der kan findes på Spotify via følgende link: https://spotify.link/oFaxR4OQVyb

Den lokale forfatter og musiker glæder sig til at fortsætte med at underholde både lokalt og nationalt med sine kreative projekter.