Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Sport

Middelfart sluttede grundspillet af med sejr

Middelfart sluttede grundspillet af med sejr

Det er stadig tæt i toppen af 2. division, hvor der er stor kamp om andenpladsen. I den sidste runde i grundspillet vandt Middelfart med 3-1 på udebane mod AB, og bevarede dermed presset på FC Roskilde.

Det har udviklet sig til en trekamp mellem FC Roskilde, Aarhus Fremad og Middelfart Boldklub om at ende som nummer to i 2. division, og dermed sikre sig oprykning til NordicBet Ligaen. Holdene ligger inden for en margin på tre point, og det gør de fortsat efter sidste runde af grundspillet, da alle tre hold vandt.

FC Roskilde er stadig på andenpladsen efter, at de vandt 1-0 på udebane mod bundholdet FA 2000. Aarhus Fremad storsejrede med 5-0 mod Nykøbing, mens Middelfart vandt med 3-1 på udebane mod AB.

Middelfarts sejr blev grundlagt i første halvleg, hvor først Peter Kristensen satte bolden i netmaskerne efter ni minutter, og siden udbyggede Lasse Thomsen føringen i det 42. minut inden, at hjemmeholdets Daniel A. Pedersen sendte bolden i eget net et minut senere.

Dermed var kampen allerede lukket ved pausen, og så gjorde det knap så meget for Middelfart, at Christian Wagner scorede til slutresultatet 3-1, da der resterede otte minutter af opgøret.

Forude venter der nu et oprykningsspil for Middelfart, hvor kampprogrammet endnu ikke er fastlagt. Efter planen vil det blive offentliggjort hurtigst muligt. I oprykningsspillet i 2. division er suveræne Esbjerg på førstepladsen, mens FC Roskilde, Aarhus Fremad, Middelfart, Nykøbing og AB er de øvrige hold.

Del artiklen

Læs også

Da Lasse Thomsen kom til Middelfart Boldklub, blev græsset klippet af mennesker: Otte år og fire divisionsskift senere står han og Jonas Villemoes stadig i den blå trøjeDanmark og Frankrig tørner sammen i Lillebæltshallen - Jesper forventer fuldt husMiddelfart Boldklub vandt efter fire uafgjorte kampe i trækMiddelfart Boldklub tabte to point i topkampen mod VSK Aarhus