Middelfart ligger 223 millioner kroner over Vejles niveau

POLITIK. Hvad skal en kommune koste, og hvem afgør det? Tænketanken CEPOS forsøger sig med et målestok. Havde Middelfart Kommune i 2025 drevet sin økonomi som Vejle, ville driftsudgifterne have været 223 mio. kr. lavere. Det svarer til 5.542 kr. for hver indbygger og placerer Middelfart i den billigere del af landets kommuner.

Tallet stammer fra CEPOS’ årlige opgørelse af det, tænketanken kalder kommunepotentialet. Hver kommunes faktiske nettodriftsudgifter sættes i forhold til det udgiftsbehov, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet ud fra kommunens befolkning, herunder alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Kvotienten er udgiftsniveauet. Middelfart ligger på 0,95, hvilket vil sige, at kommunen bruger fem procent mindre, end behovet tilsiger. Vejle ligger på 0,87 og har siden 2011 været den kommune i landet, der kommer billigst fra det. Efter Vejle følger Greve, Ikast-Brande, Frederiksberg og Kolding.

Afstanden mellem 0,95 og 0,87 er den, der omsættes til penge. Havde Middelfart nået Vejles niveau, kunne kommuneskatten ifølge CEPOS sættes 2,50 procentpoint ned, og en arbejderfamilie ville spare 13.373 kr. om året i skat. Blandt de nære nabokommuner placerer Middelfart sig midt imellem. Kolding har et potentiale på 3.012 kr. pr. indbygger og en skattenedsættelse på 1,44 procentpoint, mens Odense ligger på 3.672 kr. Over på den anden side af Lillebælt er billedet et andet. Fredericia har et potentiale på 8.225 kr. pr. indbygger og en mulig skattenedsættelse på 3,92 procentpoint, Assens ligger på 8.234 kr., Nordfyns på 8.211 kr. og Faaborg-Midtfyn på 8.483 kr.

På landsplan er der kun 22 kommuner, Vejle medregnet, der har et lavere potentiale pr. indbygger end Middelfart. I den anden ende finder man de kommuner, som CEPOS regner for de mindst udgiftseffektive, nemlig Lolland, Ballerup, Halsnæs, Bornholm og Langeland. Langeland topper med 19.191 kr. pr. indbygger, og Lolland følger med 16.280 kr. Samlet vurderer tænketanken, at landets kommuner kunne spare 37,7 mia. kr., omkring otte procent af de samlede nettodriftsudgifter på 447 mia. kr.

For Middelfart er der dog også en udvikling, som ikke peger i samme retning som placeringen. CEPOS nævner Middelfart blandt de fem kommuner, der fra 2024 til 2025 har forværret deres udgiftseffektivitet, sammen med Vordingborg, Rødovre, Solrød og Stevns. Forværringen for de fem ligger mellem 0,9 og 2,3 procent. Samtidig har flertallet af landets kommuner bragt deres udgiftsniveau ned, og Glostrup, Ishøj, Greve, Kolding og Frederikssund er forbedret mest, med mellem 2,8 og 4,7 procent.

Et tal som 223 mio. kr. inviterer til både begejstring og skepsis, og CEPOS tager selv forbehold. Kommunepotentialet er ifølge tænketanken et mål for udgiftseffektivitet og ikke for produktivitet. Det kan ikke afgøre, om en lav udgift skyldes, at kommunen driver sine opgaver smartere, eller at borgerne får mindre for pengene. Potentialet skal derfor forstås som det beløb, en kommune kunne frigøre, hvis den både prioriterede og effektiviserede som den mest udgiftseffektive. Beregningen hviler desuden på ministeriets officielle udgiftsbehov, og afspejler det ikke fuldt ud kommunens reelle vilkår, kan potentialet være både for stort og for småt.

For at nærme sig svaret henviser CEPOS til en analyse fra Rockwool Fonden fra 2024, hvor kommunernes service er målt på 55 indikatorer. Ifølge tænketanken fremgår der ingen systematisk sammenhæng mellem udgiftsniveau og serviceniveau, og de dyre kommuner leverer dermed ikke nødvendigvis mere end de billige. Rockwool Fonden finder, at 6-10 procent af serviceudgifterne kan frigøres, hvis alle kommuner nåede op på niveau med de bedste sammenlignelige, mens kommunepotentialet i perioden 2009-2021 har ligget på 7-11 procent af nettodriftsudgifterne. Ser man isoleret på skoler, ældrepleje og dagtilbud, der tilsammen udgør 140,2 mia. kr. af de samlede 446,8 mia. kr., opgør CEPOS et potentiale på 9,4-14,2 mia. kr. Det svarer til 25-38 procent af det samlede kommunepotentiale.

Det samlede potentiale er steget fra omkring 32,8 mia. kr. i 2024 til 37,7 mia. kr. i 2025, og kun cirka 0,7 mia. kr. af stigningen kan tilskrives inflation. Forklaringen er ifølge CEPOS ikke, at kommunerne generelt er blevet mindre effektive, men at Vejle er gået fra 0,89 til 0,87. Når den bedste løber fra feltet, vokser afstanden for alle de andre, også for dem, der selv er kommet hurtigere af sted.

CEPOS lægger ikke skjul på, at det er ét at regne sig frem til et potentiale og noget andet at hente det hjem. På et marked ville de mindst effektive virksomheder komme under pres fra konkurrenter og i yderste konsekvens lukke. Den mekanisme findes ikke for en kommune, som ikke kan gå konkurs, og hvis borgere ikke kan vælge en anden leverandør af skolegang og ældrepleje. Den eneste vej går ifølge tænketanken gennem at lære af de bedste kommuner i forhold til ledelse og virksomhedskultur. Det kan være svært i praksis, erkender CEPOS, men selv en lille del af potentialet vil udvide det lokalpolitiske råderum, enten til velfærd eller til lavere skat.