Middelfart er den eneste kommune på Fyn med formuevækst over landsgennemsnittet

SAMFUND. Formuerne i Middelfart Kommune voksede mere end i resten af Fyn sidste år. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på tal fra Danmarks Statistik og indgår i AE’s årlige publikation Fordeling og Levevilkår.

I Middelfart steg den gennemsnitlige nettoformue per voksen med 8,3 procent i 2024, når der er korrigeret for inflation. På landsplan var stigningen 7,9 procent, og ifølge AE var Middelfart dermed den eneste kommune på Fyn med en formuevækst over landsgennemsnittet. I Jylland gælder det kun for Morsø. I Odense steg formuerne med 7,4 procent, i Assens med 4,8 procent og i Nordfyns Kommune med 4,7 procent. På den anden side af Lillebælt var stigningen i Fredericia 3,6 procent, under halvdelen af Middelfarts.

Nettoformuen er det, en person i teorien ville have tilbage, hvis bolig, bil, aktier og andre værdipapirer blev solgt, al opsparing inklusive hele pensionen blev hævet, og al gæld blev betalt.

Ifølge AE er tallene et udtryk for, at den økonomiske ulighed vokser i Danmark, og at forskellene er store, også mellem områder, der ligger tæt på hinanden.

»Selvom vi bryster os af at være et relativt lige land, vokser den økonomiske ulighed. Det gælder også på ultralokalt niveau«, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.

AE har opgjort den typiske nettoformue i hvert af landets 1.942 sogne, som er den mindste enhed, formuen kan beregnes for. I Rungsted Sogn i Nordsjælland har den typiske beboer en nettoformue på 4.815.000 kroner. Landets laveste tal findes på Fyn, i Vollsmose Sogn i Odense, hvor den typiske nettoformue er 134.000 kroner, en forskel på omkring 4,7 millioner kroner. Forskellene kan også være store mellem nabosogne. I Gladsaxe har den typiske beboer i Haralds Sogn en nettoformue på 250.000 kroner, mens tallet i nabosognet Søborgmagle er 3,4 millioner kroner, næsten 14 gange så meget.

»Vores analyse viser, at der selv inden for meget korte afstande, kan være en verden til forskel i de livsvilkår, man har«, siger Sune Caspersen.

Ifølge analysen trækker formuerne i stigende grad mod bestemte områder. Størst var stigningen i Hvidovre med 17,7 procent, mens formuerne faldt på Læsø med 6,5 procent og i mindre grad i Lolland og Norddjurs.

»Der er en form for magnetisme i penge, hvor de velhavende klumper sig sammen i enklaver. De rigeste bor i højere og højere grad i og omkring København«, siger Sune Caspersen.

Ifølge AE kan udviklingen få konsekvenser for samfundet som helhed.

»Det går ud over sammenhængskraften i samfundet, når danskerne lever i opdelte sociale bobler. Det kan svække tilliden på tværs af samfundet og skabe manglende forståelse på tværs af sociale skel«, siger Sune Caspersen.