Melvin Kakooza

Når der den 4. maj afholdes ProdigyDK Creator Charity Showmatch på Monjasa Park bliver det med Melvin Kakooza blandt de store navne. Kampen er en velgørenhedsfodboldkamp, hvor op mod 50 kendte danske creators samler ind til Wings For Life Fonden. Billetsalget er i gang.

Morten Münster, Oskar og Elias Hole, Kristian Kulmbach og skuespilleren Melvin Kakooza er blot nogle af de influencere, der deltager i den stjernespækkedede fodboldkamp i den gode sags tjeneste. For Melvin Kakooza bliver det tilmed et gensyn med Monjasa Park, hvor han i rollen som Sunday havde hjemmebane i successerien af samme navn.

I alt deltager næsten 50 creators, der til dagligt producerer indhold i vidt forskellige genrer. De deltagende creators har tilsammen over 12.5 millioner følgere på tværs af forskellige kanaler som YouTube, Facebook, Instagram, X, Twitch og TikTok.

Billetsalg går til forskning i rygmarvskader

Bag Creator Charity Showmatch står det populære YouTube-hold, ProdigyDK, der blandt andet består af Alexander Husum og Lum Krasniqi. De ønsker at gentage sidste års succes, der blev udsolgt i løbet af de første 4 uger, og i år mener Alexander Husum, at der er lagt op til et endnu større event på stadionet, der har en øget kapacitet på 5.500 tilskuere til årets event og alle pladser er siddepladser: 

– Sidste år var vildt, men i år går vi den ekstra mil for at tage eventet til usete højder. Jeg glæder mig så meget til at se et fyldt stadion igen og jeg garanterer for at de fremmødte får en helt unik oplevelse, Alexander Husum, ProdigyDK.

Morten Münster, der er en af de creators, der skal spille i årets kamp, tilføjer:

– Synes det er et sejt event, hvor jeg får mulighed for at være sammen med mine sjældne sete kollegaer og samtidig i et projekt, som støtter op om et velgørende formål, for folk der er forhindret i at gøre ting, som vi andre tager for givet, som for eksempel at løbe, siger Creator og influencer, Morten Münster.

Igen i år går billetsalget ubeskåret til Wings For Life-Fonden, der samler ind til forskning i rygmarvsskader. Sidste år blev der indsamlet på den gode side af 1.250.000 kr. til fonden, og i år håber arrangørerne, at kunne indsamle endnu mere. Samme weekend finder velgørenhedsløbet Wings For Life World Run sted, der ligeledes samler ind til fonden.

Offentliggjorte creators

Dagens offentliggjorte navne tæller Joshua Hammerich, Alexander Husum, Lum Krasniqi, Kristian Kulmbach, Zebastian Bach, Jakob Kristensen, Mika Schultz, Mikkel Trier, Daniel Klink, Ercan Unsun, Emil Trier, Daniel Agassi, Mikkel Nielsen, Bobby Atiedu, Tobias Møller, Jacob Winneche, Morten Munster, Nikolaj Hvidman, Max Munster, Nicki Salge, Anders Møller, Sigge Højbjerg, Enes Ünsün, Jeppe Ølgaard, Rasmus Søndergaard, Casper Sobczyk, Martin Guldborg, David Jæger, Jacob Krull, Morten Moller Sørensen, Mark Tange, Kian Larsen, Lasse Bækkelund, Peter Trajkovski, Jesper Vejsgaard, Mathias Hjort, Casper Drømme, Spørg Casper, Oskar Hole, Elias Hole, Yu li, Oscar Rosenstroem, Lucas Christiansen, Johnni Gade, Nicolai From Heerfordt og Melvin Kakooza