Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Krimi

Lastbilchauffør får betinget fængselsdom for brug af tidligere kollegas førerkort

Lastbilchauffør får betinget fængselsdom for brug af tidligere kollegas førerkort

En 49-årig mand blev i går den 14. marts dømt ved Retten i Odense for i 25 tilfælde i november og december 2022 at have kørt lastbil på en andens førerkort. Hans eget førerkort var udløbet.

Den 49-årige lastbilchauffør, der kommer fra Aarhus-området, blev den 5. december 2022 standset og kontrolleret ved Middelfart af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd.

Manden erkendte sig skyldig og forklarede, at hans eget førerkort var udløbet. For at undgå at blive fyret brugte han et førerkort fra en tidligere kollega, som havde glemt det i lastbilen.

Lastbilchaufføren blev idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om at udføre 80 timers samfundstjeneste og en ubetinget frakendelse af førerretten i seks måneder til de tunge kategorier.

Han fik også en bøde på 1.000 kroner, fordi han ikke havde sit chaufføruddannelsesbevis med sig.

Den 49-årige udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Del artiklen

Læs også

Kvinde på scooter slået i maven efter overhalingKørte slingrende over rødt og brugte både alle tre vognbaner og nødsporet – 24-årig sigtet for narkokørselFlere uheld på Lillebæltsbroen – hastigheden sænket til 70 km/t på grund af vand på vejen11 anholdt i stor politiaktion mod skunkvæksthuse – razzia ramte også Fredericia, Kolding og Middelfart