Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dkSport

Her er datoen for FHK’s første Champions League-kamp

Her er datoen for FHK’s første Champions League-kamp

Det europæiske håndboldforbund har offentliggjort kampdatoerne til Fredericia Håndboldklubs første ti Champions League-kampe. Det hele starter på udebane i en rumænsk heksekedel, når Dinamo București venter.

FHK skal på noget af et eventyr, når klubben deltager i Champions League for første gang nogensinde. Dengang, da Fredericia KFUM i 70’erne spillede med i det fornemme selskab, hed det Mesterholdenes Europa Cup, og det er derfor også fredericiansk historie, at et hold fra postnummeret 7000 spiller med i Champions League.

Det bliver dog ikke på fredericiansk grund. Middelfart Sparekasse Arena opfylder ikke kravene om at spille Champions League, og derfor har FHK valgt at spille deres Champions League-kampe i Jyske Bank Arena i Odense, hvor der er plads til omkring 4.000 tilskuere. Foreløbig har det kunnet lade sig gøre at få planlagt kampene i Odense, hvilket der ellers har været tvivl om med alle kampene, idet arenaen i Odense også fungerer til messer, der har deres faste datoer, som man ikke bare kan rykke rundt på grund af håndbold.

De fastlagte Champions League-kampe ser således ud:

  • Den 12. september klokken 18:45: Dinamo București - FHK
  • Den 19. september klokken 18:45: FHK - Sporting
  • Den 26. september klokken 18:45: FHK - Füchse Berlin
  • Den 10. oktober klokken 18:45: Paris - FHK
  • Den 17. oktober klokken 18:45: Veszprém - FHK
  • Den 23. oktober klokken 18:45: FHK - Wisla Plock
  • Den 31. oktober klokken 18:45: FHK - Eurofarm Pelister
  • Den 20. november klokken 20:45: Eurofarm Pelister - FHK
  • Den 28. november klokken 18:45: Wisla Plock - FHK
  • Den 4. december klokken 18:45: FHK - Veszprém

Læs også

Middelfart Boldklub fik sit 12 nederlag i 2026Boesen og Linnet spiller deres sidste hjemmekamp for Middelfart BoldklubFem mål og fornyet tro i vinterkuldenKim Engstrøm efter nederlag »Vi viste i anden halvleg hvem vi gerne vil være«