På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.
Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:
– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.
Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:
– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.
Ungdommen og deres udfordringer
Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:
– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:
– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.
Polarisering og medmenneskelighed
I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:
– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.
Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:
– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.
Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning
Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:
– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:
– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.
Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:
– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.
En personlig afslutning
Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.
– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.
Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:
– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”
Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.
