FHK har nu lige så langt ned til tredjepladsen, som de har op til Aalborg Håndbold på førstepladsen. Gudmundur Gudmundsson vil dog ikke kigge på tabellen, og kigger i stedet på den enkelte kamp.

Lørdag vandt FHK 30-26 i Skjern Bank Arena. I anden halvleg satte FHK sig for alvor på begivenhederne, og i slutfasen var kampen drænet for spænding, da fredericianerne ganske enkelt var bedre end det vestjyske mandskab.

– Det er dejligt, og vi skal være rigtig glade for den her sejr, da det var kollektivt godt. Det var svært i angrebet i starten. Hele holdet spillede godt i forsvaret, og målmændene var gode. Angrebet var outstanding i syv mod seks, og man kunne se, hvis vi var tålmodige og disciplinerede nok, fik vi gode chancer, siger Gudmundsson.

adp-as.dk

En af de ting, der lykkedes angrebsmæssigt for FHK, var stregspillet. Både Nikolaj A. Nielsen og Evgeni Pevnov fik lavet tre mål på tre forsøg. Det var en afgørende faktor.

– Der sker to ting. Vi fandt stregspillerne, og vi kunne spille bolden til fløjen, så det var vigtigt. Det eneste man kan sige, der mangler, er flere kontramål, men det var en beslutning, da vi kom foran, og ville tage lidt af tempoet ud af kampen, fortæller Gudmundur Gudmundsson.

Skjern spillede kampen igennem et offensivt 5:1-forsvar. Det gav FHK problemer i indledningen, men det var ikke fordi det kom som et chok for FHK. Skjern spillede det også i deres seneste ligakamp mod Skanderborg AGF, og FHK havde derfor indstillet sig på det. Det var bare ikke til at se i indledningen, da FHK efter et kvarter kun havde lavet fire mål.

De spillede de også mod Skanderborg AGF, så vi har trænet efter det og var godt forberedt på det.

– Vi lavede tekniske fejl, så det var ikke det bedste vi kunne levere, men sådan er det. Vi havde planerne klar med syv mod seks og andre ting, og det lykkedes vi med, siger Gudmundsson og slår fast:

– Jeg vil helst ikke starte for tidligt med syv mod seks. Jeg vil så sent som muligt, hvis det skal være, men Anders Martinsen havde været syg og havde ikke trænet i de sidste to dage, og Sebastian Henneberg er skadet, så vi havde vores ting at se til.

Samtidig med, at FHK vandt, spillede Ribe-Esbjerg mod Aalborg. Den kamp tabte Aalborg 34-33, og dermed er fredericianerne nu kun fire point efter Aalborg på førstepladsen.

– Ja, sådan er det. Det er rigtigt, der er fire point op. Aalborg har på tre ligakampe tabt tre point, først mod Lemvig, nu mod Ribe-Esbjerg. Jeg må hjem og se den kamp, fortæller Gudmundsson.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FHK-træneren vil dog ikke tale om, at holdet nu kigger mere opad end nedad, da der nu er lige så mange point op til førstepladsen, som der er ned til tredjepladsen.

– Vi skal kigge på os selv, det er det vigtigste. Vi går efter to point efter hver kamp, det er det jeg taler med spillerne om. Vi vil fortsætte det her, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Næste gang FHK skal i aktion er på tirsdag, hvor Mors-Thy venter i thansen Arena.