Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

← middelfartavisen.dk

Fortsat reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm

Fortsat reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm

Arbejdet med at genoprette den beskadigede dæmning er i gang, og det ser ud til, at det kommer til at tage omkring ti dage at reparere dæmningen, der blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.

Passagerer, der skal med tog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.

Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.

Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog i begge retninger mellem Fredericia og Esbjerg, mens intercitytogene fra Sjælland kun kører mellem Østerport og Fredericia.

Del artiklen

Læs også

Der stod kø uden for apoteket i Algade den første morgen, Tine Klingsten Nielsen låste op: Tolv år senere ejer hun seks apoteker i fire byer og kan stadig ikke sidde stilleKarsten Byrgesen har fået nok: Nu vil han samle modstanden mod en tredje LillebæltsbroDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækApoteket har et gratis tilbud, som mange kunder aldrig har hørt om