POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder kroner og afsætter blandt andet penge til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart.

Servicerammen er det loft, der afgør, hvor mange penge kommunerne tilsammen må bruge på den borgernære velfærd som skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Ud over løftet på 3,3 milliarder styrkes den nære sundhed i kommunerne med 400 millioner kroner, så der både er midler til den voksende ældrebefolkning og til at investere ekstra i børn og unge.

Aftalen er indgået på kort tid og i kølvandet på den nye regerings tiltræden. For økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, der nu står for forhandlingerne med kommunerne, har balancen mellem land og by været et særligt omdrejningspunkt. »Jeg er rigtig glad for, at vi så hurtigt er lykkedes med at lande en god aftale med kommunerne. Det er en aftale, der styrker vores fælles velfærd og gør en forskel i hverdagen for børn og familier over hele landet,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun fremhæver særligt, at minimumsnormeringerne med aftalen også kommer til at gælde i førskoleordninger som SFO. »Overgangen fra børnehave til skole er en stor forandring for mange børn, og derfor er det vigtigt, at der også er tid og nærvær til dem i den periode. Samtidig giver aftalen en vigtig håndsrækning til de kommuner, der har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.

En del af aftalen retter sig netop mod de kommuner, der er hårdest spændt for. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes, så den samlet udgør én milliard kroner i 2027, og dertil kommer en lånepulje på 200 millioner kroner målrettet de samme kommuner.

Aftalen rummer desuden en ramme til anlægsinvesteringer på 22,3 milliarder kroner, så kommunerne kan forny de fysiske rammer om velfærden. Ifølge KL giver det blandt andet mulighed for at investere otte milliarder kroner i renovering af nedslidte folkeskoler og dagtilbud. Til gengæld skal kommunerne nedbringe deres administrationsudgifter med 257 millioner kroner, som i stedet skal gå til løn og arbejdsvilkår i den borgernære velfærd.

For finansminister Peter Hummelgaard er aftalen et udtryk for, at der følger penge med, når befolkningen vokser. »Vi har i flere år sørget for, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre. Denne aftale leverer mere end det. Det er med andre ord en aftale til gavn for både glade børn i klasselokaler og omsorg på plejehjem,« siger Peter Hummelgaard.

Forlængelsen af minimumsnormeringerne kræver dog endnu et politisk skridt. Regeringen vil søge opbakning i folkeskoleforligskredsen og har til hensigt at fremsætte et lovforslag, så kravet kan træde i kraft i løbet af 2027. Aftalen skal desuden evalueres årligt og kan justeres, hvis ny statslig regulering ændrer vilkårene.