Middelfart blev onsdag aften lyst op af fakler gennem gågaden. Klokken 16.30 mødte en større gruppe borgere op foran Middelfart Kirke, hvorfra et fakkeloptog bevægede sig mod Rådhuset. Stemningen var alvorlig, men rolig – og budskabet var skarpere end faklernes flammer: Tilliden til demokratiet er under pres.

Demonstrationen kom som direkte reaktion på det partihop, der mindre end et døgn efter kommunalvalget ændrede flertallet og banede vejen for Venstres Anders Møllegaard som borgmester. For mange fremmødte handlede aftenen om mere end en politisk uenighed. Det handlede om troværdighed, mandat og moral.

På Rådhuspladsen blev der holdt taler – fra unge, erfarne og arrangører. Og fælles for dem alle var følelsen af, at noget grundlæggende var gået i stykker.

»Kommunen, som jeg kender, fungerede på tillid«

Første taler var Gustav Lyngaal Egeberg, født og opvokset i Middelfart. Hans tale trak en skarp kontrast mellem fortidens politiske kultur og nutidens situation.

»Det var kommunen, som havde den bedste økonomi på hele Fyn… kommunen, der investerede i sine unge og i deres kulturliv,« sagde han.

Han beskrev et byråd, der tidligere byggede på brede samarbejder og forpligtende dialog – og hvor der ifølge ham ikke var plads til »kup og knivstikkeri«.

Men ifølge Egeberg er dette politiske DNA nu udfordret:

»Nu er der et flertal i byrådet, bygget på et magtspil, der reelt annullerer et demokratisk valgresultat.«

Han advarede om de bredere konsekvenser:

»Vi er nu blevet landskendt som kommunen, hvor tillid bliver til mistillid… hvor man laver skumle aftaler om partihop.«

Og mest alvorligt:

»Vi er i gang med at opfostre en generation af middelfartere med en indgroet mistillid til politikere og demokratiet.«

Hans ord skar gennem luften i mørket: Et direkte opråb til både unge og voksne om ikke at acceptere en politisk kultur, der – ifølge ham – er præget af »magtbegærlighed« og »respektløshed«.

»Det er slet og ret bedraget«

Næste taler var Peter Storm, tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet. Han trådte op med 53 års tilknytning til Middelfart og et liv præget af politisk engagement.

Han lagde ud med at slå fast, at han talte på egne vegne:

»Jeg står ikke her efter nogen som helst aftale med mit parti. Jeg står for min egen ret.«

Om partihoppet sagde han:

»Den socialdemokratiske kandidat, Ulla Sørensen, var netop løbet med sit mandat over til Venstre. Det er, hvad det er: valgbedrag.«

Storm argumenterede, at partiskiftet har skadet kommunens omdømme og borgernes tillid:

»Det har rystet Middelfart Kommune. Det har skabt rædsel og skuffelse hos dem, der i god tro har stemt på Ulla Sørensen. Tilliden til demokratiet har fået et knæk.«

Han stillede spørgsmål ved forløbet:

»Enten er det en pludselig indskydelse… eller også har der været tale om længere tids overvejelser. Vi ved det ikke.«

Storm afsluttede med et konkret forslag, der vakte opmærksomhed blandt de fremmødte:

»Det samlede nyvalgte byråd bør sætte sig sammen og finde en fælles konstituering, der genopretter tilliden til demokratiet. Det kan stadig nås.«

»Vi er nogen, der står sammen omkring ærlighed«

Sidste taler var arrangør Helle Nygaard Villadsen – en af kræfterne bag fakkeloptoget.

Hendes budskab var mere afdæmpet, men emotionelt:

»Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for jeres opbakning. Jeg havde håbet at få lidt mere fremmøde… men vi er nogen, der står sammen omkring ærlighed.«

Hun mindede deltagerne om, hvorfor de var mødt frem: ikke for at skabe konflikt, men for at insistere på ordentlighed og demokratiske principper.

Et lokalsamfund, der genfinder sin stemme

Demonstrationen i Middelfart viste først og fremmest et lokalsamfund, der insisterer på at blive taget alvorligt i en tid med hurtige politiske skift. Fremmødet – og de tre meget forskellige talere – pegede på et fælles behov for at blive hørt og forstået i en proces, der af mange opleves som pludselig og svær at gennemskue.

Faklerne, sangene og de personlige beretninger skabte en markering, der gik ud over dagens konkrete begivenheder. For de fremmødte handlede aftenen om at fastholde et princip: At politiske beslutninger ikke kun skal være lovlige, men også kunne forklares og forsvares over for dem, der bliver berørt af dem.

Samtidig stod én pointe klart i alle talerne: at den opståede mistillid ikke blot er politisk, men kulturel. Når borgere – særligt unge – tvivler på, om deres stemme reelt betyder noget, er det ikke et spørgsmål om partifarver eller personer, men om demokratiets langsigtede bæredygtighed.

Hvordan byrådet vælger at forholde sig til dette signal, er endnu uvist. Men demonstrationen efterlod et tydeligt aftryk: Middelfarts borgere forventer ikke perfekte løsninger, men de forventer ordentlighed, åbenhed og begrundede beslutninger.

Det er ikke en protest mod politik. Det er et ønske om mere af det.

Som Gustav Lyngaal Egeberg formulerede det:

»Det, vi kræver, er respekt over for demokratiet. Det vil vi ikke gå på kompromis med.«