EUC Lillebælt har fået en ny profil ombord. Miriam Carolina Velasco Hansen, en erfaren psykolog, diætist og forsker, er tiltrådt som SPS uddannelsesmentor med et særligt fokus  trivsel, sundhed og læring for alle børn og unge. Med mere end ti års erfaring inden for både privat praksis og skolemiljøer, bringer Miriam en bred viden om motivation og pædagogik ind i sin nye rolle.

Da vi bliver taget imod af Miriam ved indgangen, bliver vi mødt af et varmt smil. Hun gør hurtigt opmærksom på sin accent og smiler lidt undskyldende:

– Sig endelig til, hvis der er noget, I ikke forstår, siger hun med et grin.

Det bliver dog hurtigt tydeligt, at sproget ikke er nogen hindring for Miriam, som med stor entusiasme fortæller om sin nye rolle på EUC Lillebælt i den Special Pædagogiske Støtte-afdeling (SPS).

Miriam, der flyttede til Danmark for lidt over fire år siden, har en spændende baggrund, som rækker langt ud over Danmarks grænser. Oprindeligt fra Mexico og uddannet i både sithjemland og Spanien har hun arbejdet med unge i over ti år. 

– Jeg er uddannet psykolog fra Mexico og Spanien og afsluttede mine studier med en tværfaglig ph.d. i sundhedsvidenskab og psykologi, fortæller Miriam, og forklarer videre:

– Min uddannelse er godkendt her i Danmark, og det betyder, at jeg kan bringe al min viden og erfaring i spil i mit arbejde her. Og selvfølgelig også lære en masse nye ting gennem mit arbejde med mine nye kollegaer og SPS-afdelingen.

Hendes speciale i unges sociale udvikling danner grundlaget for hendes arbejde, hvor hun fokuserer på de psykologiske forandringer, som unge gennemgår i alderen 12-17 år.

– Jeg bruger to ting meget her: hvordan jeg kan arbejde med elevernes motivation, og hvordan jeg kan støtte dem i deres udvikling og give dem redskaber til at hjælpe sig selv.

Miriam ser arbejdet på EUC som en mulighed for at gøre en reel forskel for elever med særlige behov, og hun understreger vigtigheden af at skabe et læringsmiljø, der er både inkluderende og støttende.

– Jeg har en stor interesse for specialpædagogik, og EUC har en idé om at styrkeindsatsen inden for det område, siger hun og forklarer, hvordan skolen har fokus på elever med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, såsom ordblindhed og dyskalkuli.

– Elevernes livsvilkår er meget vigtige, og som uddannelsesmentor hjælper jeg elever med særlige behov, der ofte har brug for ekstra støtte i skolen.

For Miriam at se, er et vigtigt element i hendes arbejde samarbejdet med lærerne, hvor hun i tæt dialog finder måder at styrke elevernes faglige færdigheder på.

– Nogle gange oplever de udfordringer med undervisningen, og vi samarbejder for at sikre deres uddannelsesmæssige fremskridt. Andre gange handler det om det sociale eller emotionelle, som f.eks. hvorfor de ikke har så mange venner, og hvordan det påvirker deres præstation i skolen.

Hun understreger også, hvor vigtigt det er at arbejde med elevernes selvopfattelse. Mange af de unge, Miriam arbejder med, har store evner, men mangler ofte troen på sig selv.

– Et eksempel er de fidget toys, som nogle elever bruger for at få lidt bevægelse under undervisningen. Vi tilpasser undervisningen og fokuserer på at styrke deres faglige færdigheder, fordi mange af dem har store evner, men mangler troen på sig selv. De skalse, at de godt kan.

For Miriam handler arbejdet med eleverne i SPS-regi om at skabe et miljø, hvor de kan trives og lære at se deres styrker. Hun forklarer, at hendes erfaring fra tidligere jobs sompsykolog har lært hende, at det er afgørende at tilpasse omgivelserne til den enkelte elevs behov.

– Vi skal arbejde med vores ressourcer for at gøre det nemmere for eleverne, men også styrke deres selvstændighed og tro på egne evner. Det handler om at få dem til at se, at de kan tage små skridt fremad, selvom det kan virke skræmmende. At give dem de redskaber der skal til for at de kan opbygge selvtillid og kompetencer og hjælpe sig selv– uanset forudsætninger og behov.

Det er netop denne tilgang, der har gjort hendes første tid på EUC Lillebælt både spændende og givende.

– Det har været godt, fordi skolen er stor, og vi har mange forskellige uddannelsesmuligheder. Det er også en international skole, hvor der er plads til alle, siger hun og fremhæver skolens rummelighed og mangfoldighed som en vigtig faktor for elevernes trivsel.

Miriam afslutter med at understrege, at arbejdet som SPS uddannelsesmentor er en fælles opgave, der kræver samarbejde fra alle sider.

– Der er mange ting, jeg kunne tale om, men det vigtigste er, at vi alle får en chance. Når vihjælper hinanden på tværs af fagligheder og skolens styrke i alle de forskellige fag og uddannelser vi kan tilbyde eleverne, tror jeg på, at vi kan opnå meget, siger hun med overbevisning i stemmen.

– Eleverne kommer med mange færdigheder og drømme, og de har brug for vores hjælptil at realisere dem. Det er en stor opgave, men det er ikke kun min opgave – det er en samfundsopgave. Vi skal være åbne over for neurodiversitet og forstå forskelligheder, så vi kan give unge de bedste forudsætninger for at trives i samfundet, finde det rigtige arbejde og få et godt liv.