Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

← middelfartavisen.dk

Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Lillebælt Syd Vindmøllepark

Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Lillebælt Syd Vindmøllepark

Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelses­rapporten, for Lillebælt Syd Vindmøllepark. Godkendelsen giver bygherren mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten for Lillebælt Syd Vindmøllepark, der består af en miljøkonsekvensrapport. Med godkendelsen har Energistyrelsen vurderet, at forundersøgelsesrapporten opfylder miljøvurderingslovens krav til indhold, og at det ikke på det foreliggende grundlag kan afvises, at der kan opstilles en havvindmøllepark i området, som ligger mellem Als og Helnæs på Fyn.

Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten giver ikke projektudvikleren, Lillebælt Vind A/S, der er bygherre, ret til at opføre havvindmølleparken. Men godkendelsen giver bygherre mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af bygherres ansøgning om etableringstilladelse.

Miljøkonsekvensrapport og ansøgning i otte ugers høring

Hvis bygherre vælger at søge om etableringstilladelse, skal ansøgningen om etableringstilladelse, den godkendte miljøkonsekvensrapport med relevante bilag, et udkast til Energistyrelsens etableringsafgørelse samt høringsnotatet fra den gennemførte myndighedshøring af miljøkonsekvensrapporten sendes i otte ugers offentlig høring. Høringen forventes i givet fald at starte ultimo februar.

Læs også

Naturens Dag inviterer til en dag ved vandet i hele Middelfart KommuneRekordmange fagfolk strømmede til maskinmesse i MiddelfartBilentusiaster fyldte en kilometer på vejen ved sensommerens store træfMarinaen står færdig, og nu skal hele byen prøve den af