Ellen Kirstine Højholm fra Bredstrup ved Fredericia har overdraget sin fars livsværk, Højholm Design (tidligere Bogense Trækunst) til Christa Steenholdt fra Crocca Brugskunst & Blomster i Strib. Christa er nu eneforhandler af Bogensehesten og de unikke og søde, buttede håndmalede julefigurer i dansk træ og dansk design

Eneforhandlingen fejrer Christa Steenholdt med en udendørs julestue d. 1. dec. kl. 15.00-19.00 med gløgg og dansk design. Her kan man se hele Højholm-kollektionen med de buttede engle, Hellig Trekonger og Bogensehesten sammen med Christas blomster og øvrige brugskunst og nyde et varmt glas gløgg imens.