Middelfart Avisen

middelfartavisen.dk › Politik

DMI varsler forhøjet vandstand

DMI varsler forhøjet vandstand

Et kraftigt lavtryk på 955 hPa forventes torsdag at bevæge sig fra Norskehavet til Oslofjorden og videre ind over Sverige.

Syd for lavtrykket blæser det kraftigt op fra vest, og torsdag aften får Danmark hård vind til kuling fra vest og nordvest, ved kysterne hård kuling med vindstød op til stærk storm, og ved Vestkysten stedvis stormende kuling med vindstød af orkanstyrke. Ud på natten aftager vinden lidt, først i den vestlige del.

Den kraftige vind giver forhøjet vandstand langs Vestkysten, i Limfjorden, Skagerrak, Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund.

I Vadehavet ventes fredag morgen 250-350 cm over daglig vande, ved den centrale del af Vestkysten fredag formiddag 190-240 cm, i Limfjorden samt i Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund i løbet af fredag 130-160 cm og i Isefjorden og Roskilde fjord 140-180 cm over daglig vande.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på middelfartavisen.dk →

Læs også

Hun forlod rådhuset i maj. Alligevel er hun kommunens bedst betalte i årBorgere i byrådet bad om svar på kyllingefarm ved BrenderupSkoleudvalgets formand vil vente på rapport, før der sker noget i Østre Skoles heldagsafdelingDer findes ingen beregning bag de 1,4 millioner, Tråden skal give kommunen