Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Sport

Bombe: Middelfart Boldklubs træner har sagt op

Bombe: Middelfart Boldklubs træner har sagt op

Middelfart Boldklub bekræfter nu, at Kim Engstrøm har opsagt sit job som cheftræner i klubben. Det oplyser klubben i et opslag på sociale medier, hvor det samtidig fremgår, at Kim Engstrøm fratræder sin stilling den 31. marts 2026. Jagten på en ny cheftræner er derfor allerede sat i gang.

Tipsblandet erfarer, at den 46-årige træner er blevet tilbudt stillingen som cheftræner i Vendsyssel FF, som han meget gerne vil overtage. Middelfart Boldklub har dog ifølge Tipsbladets oplysninger ikke ønsket at acceptere et skifte, og derfor har Kim Engstrøm valgt selv at sige op.

Kim Engstrøm blev ansat i Middelfart for et år siden og førte klubben til oprykning fra 2. division. I indeværende sæson ligger Middelfart i bunden af 1. division, hvilket ifølge Tipsbladet har været forventeligt, da klubben råder over rækkens mindste budget.

Hos Vendsyssel FF arbejder man i øjeblikket på at genopbygge klubben efter ejerskiftet, og Tipsbladet har tidligere beskrevet, hvordan nordjyderne har været på udkig efter en ny cheftræner.

Del artiklen

Læs også

Da Lasse Thomsen kom til Middelfart Boldklub, blev græsset klippet af mennesker: Otte år og fire divisionsskift senere står han og Jonas Villemoes stadig i den blå trøjeDanmark og Frankrig tørner sammen i Lillebæltshallen - Jesper forventer fuldt husMiddelfart Boldklub vandt efter fire uafgjorte kampe i trækMiddelfart Boldklub tabte to point i topkampen mod VSK Aarhus