UDDANNELSE. Andelen af unge, der tager en studentereksamen uden at komme videre i uddannelse, stiger i hele Trekantområdet, og ingen steder hurtigere end i Middelfart. På fem år er tallet fordoblet i forhold til landsudviklingen.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ser på studenter under 30 år, der fem år efter studentereksamen hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. På landsplan gjaldt det 10,3 procent i 2025, knap 29.225 unge, hvilket ifølge AE er rekordmange. Siden 2020 er andelen steget med 1,7 procentpoint på landsplan.
I Trekantområdet ligger flere kommuner over den udvikling, og Middelfart skiller sig markant ud. Her er andelen vokset fra 6,7 procent i 2020 til 10,1 procent i 2025, en stigning på 3,4 procentpoint, eller dobbelt så meget som på landsplan. Det er blandt de kraftigste stigninger i hele landet. I dag svarer det til 205 unge fra Middelfart.
Det bemærkelsesværdige er ikke selve niveauet, som med 10,1 procent ligger tæt på landsgennemsnittet, men hastigheden, hvormed tallet er vokset. Middelfart havde i 2020 en af de laveste andele i området og har på fem år indhentet resten.
De øvrige kommuner i Trekantområdet følger samme retning, om end mindre udtalt. I Fredericia er andelen steget med 2,8 procentpoint til 10,7 procent, i Vejle med 2,5 procentpoint til 10,4 procent. Billund har den højeste andel i området med 11,4 procent, mens Kolding og Vejen ligger lavest, både på niveau og på stigningstakt.
AE ser udviklingen som et voksende problem. »Der er et stigende problem med unge, der tager en studentereksamen uden at bruge den til noget. Men tendensen er ujævnt fordelt rundt om i landet,« siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE. Han peger på, at gruppen risikerer et sværere arbejdsliv. »Hvis vi ikke får de her unge tilbage på uddannelsessporet, risikerer de et arbejdsliv med mindre jobsikkerhed og lavere indkomst,« siger han. Ifølge analysen har studenter uden videre uddannelse en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end unge, der uddanner sig efter gymnasiet, og de arbejder oftere i brancher, der er følsomme over for konjunkturerne.
En del af løsningen kan ifølge AE ligge i den nye epx, en erhvervs- og praksisrettet gymnasial uddannelse, men den åbner først i 2030 og vil tidligst kunne aflæses i tallene mange år senere. Indtil da peger analytikeren på bedre vejledning. »Der er brug for bedre vejledning for de ufaglærte studenter og generel oplysning om de forskellige muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. For eksempel er de færreste unge nok klar over, hvor gode job- og videreuddannelsesmuligheder man får, hvis man vælger en erhvervsuddannelse,« siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysen opgør de unge efter, hvor de boede, da de tog studentereksamen, ikke efter deres nuværende bopæl. En ung, der blev student i Middelfart og siden er flyttet, tæller derfor stadig med i Middelfart.
