UNGE. Nogle beskeder bliver sendt af sted uden forventning om andet end at nå frem til modtageren. Andre får et liv langt ud over det private. En af dem kom fra Anders Bo Thorsted, leder af Middelfart Ungdomsskole, til sangeren Andreas Odbjerg. Den fandt vej til tusindvis af skærme, da Odbjerg delte den med ordene »Meget fin ros fra en meget klog mand«.
Det begyndte med to koncerter på fjorten dage. På begge scener brugte Andreas Odbjerg ikke kun sin stemme til sang, men også til at tale om noget, der ligger Anders Bo Thorsted på sinde, nemlig kampen for at bevare 10. klasse.
»Det gjorde mig rigtig glad, at der er andre end os, der arbejder med det, der kan se problematikken. Andreas er en mand, der har besluttet sig for, at han er mere end bare kunstner. Han har noget på hjerte, og han tør tage ordet, også når det gælder politik og samfund,« siger Anders.
Han satte sig ved tastaturet og skrev. Hensigten var ikke et debatindlæg, men en personlig tak. Alligevel løb fingrene af med ham. Det blev til flere afsnit om vigtigheden af et modningsår for unge og om risikoen ved at afskaffe den kommunale 10. klasse.
»Dagen efter skrev han til mig og spurgte, om han måtte dele det. Det syntes jeg var ordentligt af ham at spørge. Jeg har jo ikke skrevet noget, jeg ikke står inde for, så selvfølgelig måtte han det,« fortæller Anders.
Et år, der former mennesker
At Odbjerg delte beskeden, var for Anders ikke blot en personlig oplevelse, men også en mulighed for at sætte en vigtig sag på dagsordenen. For ham handler det ikke kun om en enkelt besked, men om at fastholde fokus på et skoleår, han mener kan ændre unge menneskers liv.
»Nogle voksne siger, at det bare er et år. Men det er et vanvittigt vigtigt år. Fra man er 13 til man er 20, sker der mere i udviklingen, end der gør fra jeg er 40 til jeg er 55. Vi definerer vores identitet, vores seksualitet, vi skifter måske venneflok, finder ud af, hvad vi vil, eller opdager, hvad vi ikke vil. At bede unge om at skynde sig igennem den tid, er helt forkert. Jeg tror, vi som samfund får noget tilbage af at give dem roen til at modnes,« siger han.
Derfor mener Anders, at det er afgørende at have flere veje til det samme mål. For selvom efterskolerne kan give mange unge det løft, de har brug for, er det langt fra alle, der finder deres plads dér, mener skolelederen.
»Der er mange, som ikke vælger efterskole, enten fordi det er for langt hjemmefra, for mange mennesker eller fordi det bare ikke passer til dem. For nogle er det et økonomisk spørgsmål, men faktisk sjældent. Derfor er den kommunale 10. klasse så vigtig, for den giver samme modningsår til dem, der ikke vælger efterskole.«
At finde sin plads
Anders har selv set, hvordan unge kæmper med at finde deres vej. Nogle har haft det svært i folkeskolen, andre mangler selvtillid eller har kæmpet med angst.
Det er også derfor, at Andreas Odbjergs sang Hvad skal verden med sådan en som mig rammer Anders. For ham er det ikke bare en god melodi med en god tekst, men et spejl af virkelige oplevelser, både fra hans eget liv og fra de unge, han møder i sit arbejde. Sangen taler om tvivlen, usikkerheden og det øjeblik, hvor man spørger sig selv, om man egentlig hører til, og det er spørgsmål, Anders ved, mange unge bærer rundt på.
»Min mor har nok ligget søvnløs mange gange over, hvad der skulle blive af mig. Jeg kunne genkende mig selv i den sang. Det er rigtigt, når han synger, at man er et mirakel, og det gælder alle unge. De skal have lov at fjumre, slå sig, fejle. Man lærer så meget af at gå forkert en gang imellem.«
Et ekko fra scenen
At det netop var Andreas Odbjerg, der tog emnet op, har stor betydning, bemærker skolelederen. Ikke kun fordi han er en af landets mest populære musikere, men også fordi han bruger sin platform til mere end underholdning. For Anders gør det en forskel, når en kunstner med både troværdighed og stor gennemslagskraft sætter ord på en debat, der ellers let kunne forsvinde i strømmen af dagsordener.
»Når en kunstner siger noget på scenen, og det er tydeligt, at han har sat sig ind i det, så rejser det en debat, vi andre kan følge op på. Min stemme var næppe blevet hørt, hvis ikke Andreas havde delt mit skriv. Han må endelig ikke stoppe med at tage det op,« siger Anders.
Delingen satte i hvert fald gang i noget, og reaktionerne har været mange – fra hjerte-emojis til lange beskeder om egne oplevelser.
»Det er rart, når folk kan genkende det, jeg siger, enten fra deres egne liv eller gennem deres børn. Og det er vigtigt, for jeg tror ikke, alle har opdaget, at den kommunale 10. klasse bliver afskaffet fra 2030. Når først det er gledet ud af nyhedsbilledet, dør debatten. Derfor skal vi blive ved med at tale om det, ordentligt og savligt,« pointerer han.
For Anders har delingen ikke blot givet en bølge af reaktioner, men også bekræftet ham i, at debatten er nødvendig. Derfor vil han gerne understrege, at sagen ikke handler om at redde arbejdspladser på Middelfart Ungdomsskole.
»Vi skal nok finde noget at lave. Det handler om de unge. Jeg mener helt oprigtigt, at vi er på vej til at træffe en forkert beslutning. Og jeg tror, det bliver dyrere for samfundet i længden, hvis vi ikke giver plads til, at alle kan blive så dygtige, som de har potentiale til,« slutter han.
