Kære Jacob
Nå, så vi er tilbage ved den gamle traver: Når man ikke kan modsige kritikken, så angriber man bare budbringeren. Det er jo en klassiker.
Lad os lige tage et kig på den “demokratiske” logik i det indlæg, vi har fået serveret: Hvis et flertal i byrådet træffer en beslutning, så må det per definition være godt, og hvis nogen tør påpege uregelmæssigheder, så er det bare for at få opmærksomhed. Wow. Det er lidt som at sige: “Hvis kejseren har sagt, han har tøj på, så har han tøj på – og de, der siger noget andet, er bare ude på ballade.”
Først og fremmest: Hvis alting er så fint og demokratisk, hvorfor er det så nødvendigt at bruge 20.000 skattekroner på at få en juridisk vurdering af en beslutning, der angiveligt var så åbenlys korrekt? Og endnu mere interessant – hvorfor ikke bare lægge det hele frem? Hvis alt er foregået efter bogen, så skulle det jo være nemt at vise det.
Men nej, i stedet for at svare på substansen får vi en lang sang om, at det er mig og Jonas, der er problemet, fordi de insisterer på åbenhed. Der bliver skudt med spredehagl om “konfliktsøgende adfærd” og “offerroller,” men I glemmer én ting: Det er ikke os, der har noget at skjule.
Og angående den her idé om, at flertallet altid har ret… tja, historien er fyldt med eksempler på flertal, der tog fejl. Men hey, hvis vi bare skal holde mund og rette ind, så sig det lige højt – så borgerne i Middelfart kan høre, hvordan I egentlig ser på demokrati.
Til sidst en lille tanke: Hvis vores arbejde virkelig bare handler om “opmærksomhed,” hvorfor bruger I så så meget tid på at prøve at stoppe os? Hvis kritikken er så grundløs, burde den jo falde til jorden af sig selv.
Men det gør den ikke. Fordi vi har fat i noget.
Så i stedet for at bruge spalteplads på at klynke over os, kunne I jo prøve noget nyt: at svare på de reelle spørgsmål.
Hvorfor har ? løjet omkring en arbejdsmiljøsag i forvaltningen som aldrig har været der?
Vi venter spændt.
