På det seneste byrådsmøde i Middelfart Kommune blev borgerrådgiverens årsberetning for 2023/2024 fremlagt og diskuteret. Beretningen, der blev præsenteret inden rådgiverens afsked, belyser tendenser i borgernes henvendelser og peger på konkrete områder, hvor der er plads til forbedringer. Dette satte gang i en længere diskussion blandt byrådets medlemmer, hvor der både blev udtrykt ros til borgerrådgiveren men også en bekymring over den nuværende situation.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen indledte debatten ved at fremhæve rapportens betydning. Med afsæt i borgerrådgiverens vurderinger, lagde borgmesteren vægt på, at der er vigtige læringspunkter, som kan hjælpe kommunen med at forbedre sin service over for borgerne. For ham var det afgørende, at Middelfart Kommune arbejder målrettet med de problemområder, som årsberetningen har belyst.
– Årsberetningen for 2023/2024 giver os en værdifuld indsigt i borgernes henvendelser og peger på områder, hvor vi kan forbedre vores sagsbehandlinger. Borgerrådgiveren fremhæver især behovet for, at vi som kommune optræder tillidsfuldt, sagligt og hensynsfuldt i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Det er også vigtigt, at vi inddrager borgerne mere aktivt i deres sager, udtalte Lundsfryd Jensen.
Denne bemærkning satte gang i en længere drøftelse, hvor flere af byrådets medlemmer gik i dybden med, hvordan kommunen i praksis kan implementere disse forbedringer. Lundsfryd Jensen understregede yderligere, at mange klagesager kunne undgås, hvis borgerne følte, at de havde en reel mulighed for at blive inddraget i beslutningsprocesserne omkring deres egne sager.
– Mange klagesager opstår, fordi borgerne føler, at deres sager behandles uden deres input. Derfor skal vi være bedre til at involvere dem i sagsbehandlingen og sikre, at deres stemme bliver hørt, fortsatte borgmesteren og fremhævede, at borgerinddragelse ikke blot handler om formelle processer, men også om at opbygge en tillidsfuld relation mellem borger og kommune.
Venstres Karin Riishede fulgte op på borgmesterens betragtninger og udtrykte ligeledes støtte til rapportens konklusioner. Riishede understregede dog, at der fortsat er store udfordringer, som skal håndteres, før kommunen kan opnå den ønskede tillid fra borgerne. For hende at se er det ikke kun en sag om procedurer, men også om at ændre hele den kultur, der ifølge hende præger forvaltningen.
– Borgerne skal kunne have tillid til det kommunale system. Fagligheden og kommunikationen skal være i orden. Når man læser årsberetningen, er det tydeligt, at der stadig er noget at arbejde med, sagde Riishede og betonede, at det handler om at skabe en kommunal kultur, hvor borgerne føler sig hørt og taget alvorligt.
Hendes ord faldt i tråd med den generelle stemning blandt byrådsmedlemmerne, som alle var enige om, at der er sket fremskridt, men at der stadig er plads til forbedringer. Hun påpegede, at Venstre ser positivt på de initiativer, der er igangsat, men dertil understregede hun, at arbejdet med netop at ændre kommunens kultur kræver vedholdenhed og et engagement fra både politikere og forvaltning.
En mere kritisk røst kom fra Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne, der hævdede, at kommunen endnu ikke har formået at drage fuld nytte af den læring, som tidligere årsberetninger har præsenteret. Han udtrykte bekymring for, at nogle af de problemstillinger, der blev fremhævet i forrige års rapport, stadig ikke er blevet adresseret på en tilfredsstillende måde.
– Jeg har læst både den nuværende og den forrige årsberetning mange gange, og det virker som om, at nogle af de ting, der tidligere er blevet påpeget, ikke er blevet taget til efterretning. Vi kan gøre det betydeligt bedre, og jeg savner en tilbagemelding på de ting, som borgerrådgiveren har fremhævet i sine rapporter, udtalte Jensen.
Jonas René Jensen var særligt bekymret over, at der fortsat er en defensiv tilgang til de klager, som borgerne fremsætter.
– Jeg mener, at vi som kommune har mistet evnen til at se indad og bruge kritikken til at dygtiggøre os. I stedet peger vi fingre ad borgerne, som vi kræver skal have tillid til os, sagde han og advarede mod at ignorere den konstruktive feedback, som borgerrådgiveren fremlægger.
På den løsningsorienterede side fandt man Lars Vigsø fra Socialdemokratiet, der optrådte på vegne af BKF-udvalget (Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget), der roste rapportens fokus på læring og forbedringer. Han pegede på, at der allerede er igangsat konkrete tiltag, som skal styrke kommunens sagsbehandling og sikre, at borgerne i højere grad bliver inddraget i processen.
– Borgerrådgiverens årsberetning giver os et billede af, hvordan nogle af vores borgere har oplevet samarbejdet med forvaltningen. Uagtet at det kun er en lille del af familierne i familieafdelingen, der er omfattet af de nævnte sager, skal vi naturligvis uddrage læring fra dem og sikre en positiv udvikling, sagde Vigsø.
Han nævnte blandt andet, at der er sat gang i undervisning i partshøring for medarbejdere, og at der er blevet indført nye IT-værktøjer, der skal gøre det lettere at overholde reglerne for korrekt sagsbehandling.
Lasse Schmücker satte spørgsmålstegn ved den nuværende praksis, hvor partshøringer ofte foregår mundtligt, og argumenterede for, at skriftlige høringer bør være standard. Schmücker mener, at skriftlige høringer kan skabe mere gennemsigtighed og reducere misforståelser.
– Det er en uskik, at vi ikke laver skriftlige partshøringer og afgørelser konsekvent. Det skaber mistillid og misforståelser, som kunne undgås. Vi bør hurtigst muligt indføre skriftlige partshøringer på alle sagsområder, hvor loven kræver det, sagde Schmücker.
Hans bekymringer blev ikke afvist af de øvrige politikere, men der var bred enighed om, at implementeringen af skriftlige afgørelser og høringer kræver en koordineret indsats fra forvaltningen.
Byrådspolitikerne benyttede sidst i deres bemærkninger lejligheden til at takke den afgående borgerrådgiver for hendes dedikation og indsats for borgerne.
– Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til vores tidligere borgerrådgiver. Tak fordi du har håndteret vores borgere med tillid, respekt, helhedssyn, saglighed og faglighed. Og tak for dit store arbejde med at sikre borgernes retssikkerhed. Du vil blive savnet af borgerne, og du har virkelig vist vejen for et godt samarbejde med borgerne for den kommende borgerrådgiver. Din rapport og dine råd vil ikke være forgæves, sagde Jonas René Jensen.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ønskede samtidig at rette en tak til alle de øvrige medarbejdere, der hver dag gør en indsats for kommunen:
– Ja, vi takker naturligvis borgerrådgiveren for hendes indsats. Jeg synes, vi skal udbrede takken til alle de ledere og medarbejdere i vores kommunale organisation, der hver dag udfører et fænomenalt stykke arbejde og møder ind på arbejde for at hjælpe mennesker. Det er deres arbejde, og det gør de rigtig godt. Så stort tak til alle for at udfylde den rolle i dag.
Byrådsmødet blev afsluttet med, at årsberetningen blev taget til efterretning.
