Rejsende på Fyn kan onsdag aften forvente længere rejsetider, oplyser DSB. En fejl på en køreledning ved Odense er skyld i forsinkelser og muligvis enkelte aflysninger af regionaltog. Trods problemerne vil togene fortsat køre, men rejsende skal forberede sig på ekstra ventetid.
DSB arbejder på at få løst problemet, så togtrafikken kan køre normalt igen.
– Vi forventer, at vi kan køre normalt fra torsdag morgen, lyder det fra DSB.
De rejsende opfordres til at holde sig opdateret på eventuelle ændringer i køreplanen via DSB’s app og hjemmeside.