Middelfart Avisen

Nyheder og indsigt fra Middelfart.

middelfartavisen.dk › Krimi

17-årig dreng dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsulykke

17-årig dreng dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsulykke

Ulykken fandt sted i juli, hvor den 17-årige i alkoholpåvirket tilstand mistede herredømmet over sin bil. En jævnaldrende dreng i køretøjet blev alvorligt kvæstet og afgik senere ved døden.

En 17-årig dreng fra Esbjerg blev fredag ved Retten i Esbjerg dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en færdselsulykke.

Den 17-årige blev idømt tre år og tre måneders fængsel, hvoraf han skal afsone seks måneder. Resten af straffen gøres betinget med en prøvetid på to år.

Derudover blev drengen også frakendt førerretten.

Færdselsulykken fandt sted den 3. juli 2023 på Ølufgårdsvej i Esbjerg, hvor den 17-årige i alkoholpåvirket tilstand mistede herredømmet over bilen, der kolliderede med et træ.

Ved færdselsulykken var en anden 17-årig dreng passager i bilen. Han blev alvorligt kvæstet og afgik senere ved døden.

Der var tale om en tilståelsessag.

Del artiklen

Læs også

Kvinde på scooter slået i maven efter overhalingKørte slingrende over rødt og brugte både alle tre vognbaner og nødsporet – 24-årig sigtet for narkokørselFlere uheld på Lillebæltsbroen – hastigheden sænket til 70 km/t på grund af vand på vejen11 anholdt i stor politiaktion mod skunkvæksthuse – razzia ramte også Fredericia, Kolding og Middelfart