Når Yasmin Juel Amer ser tilbage på 2025, er der ét øjeblik, der står klarere end alle andre. Oprykningen. Dagen, hvor det hele lykkedes, og hvor mange måneders arbejde, tvivl og slid pludselig blev samlet i én stor forløsning.

»Det er helt klart oprykningen. Den dag, hvor det lykkedes, og den stemning, der var. Det var vanvittigt. Det er sådan en dag, man altid vil huske,« siger Yasmin Juel Amer, der i 2025 stod midt i et historisk år for Middelfart Boldklub.

Men året handlede ikke kun om resultater og tabelplaceringer. For Yasmin Juel Amer er det næsten noget andet, der fylder mest, når hun ser tilbage. »Det, der står tydeligst for mig, er fællesskabet. Det fællesskab, der har været omkring holdet – blandt spillerne, i staben og blandt sponsorerne. Vi vidste godt, hvad vi kunne, også selvom resultaterne ikke altid var med os.«

Hun lægger ikke skjul på, at 2025 også rummede kampe, hvor holdet måtte se sig slået. Men i hendes optik fortæller tallene ikke hele historien.

»Vi har ikke vundet en masse kampe, nej. Men jeg synes faktisk, vi har spillet god fodbold. Vi har været med i langt de fleste kampe, været foran i mange og så endt uafgjort. Og der var kun et par kampe, hvor vi virkelig fik tæsk. Ellers har vi vist, at vi godt kan være med på de vilkår, vi har.«

Netop vilkårene vender hun tilbage til flere gange. For Middelfart Boldklub er ikke en stor professionel maskine med fuldtidsansatte spillere og store stabe.

»Når man ser på nogle af de hold, vi møder, så møder de ind klokken 10 og går hjem klokken 16. De får frokost, massage og har alt omkring sig. Vores spillere går på arbejde, i skole eller noget helt tredje. Og alligevel leverer de. Det synes jeg er sindssygt sejt.«

Det er også her, stoltheden over spillerne for alvor kommer frem.

»Jeg synes, de er pisse seje. At man kan holde gejsten og sammenholdet, selv når det ikke altid lykkes, som man gerne vil – det siger virkelig noget om både spillerne og kulturen i klubben.«

Kulturen er ifølge Yasmin Juel Amer ikke noget, der er opstået i 2025. Den har været der længe. »Når man taler med både nuværende og tidligere spillere, så hører man det samme: Middelfart har altid haft et stærkt fællesskab. Der er nogle figurer i omklædningsrummet, som er dygtige til at samle holdet og gribe hinanden. Det kan man ikke tage for givet.«

Hun peger også på, at fællesskabet ikke kun lever på banen. »Vi er ikke en kæmpe organisation. Vi sidder halvanden mand på nogle funktioner. Men staben løfter enormt meget, og det gør en forskel. Det kunne ikke lade sig gøre uden de mennesker, der hver dag lægger energi i klubben.«

Når snakken falder på byen og opbakningen udefra, bliver Yasmin Juel Amer tydeligt rørt.

»Opbakningen fra byen har været helt vild. Tilskuermæssigt, stemningsmæssigt – folk har virkelig bakket op. Det betyder mere, end man måske lige tror.«

Og netop rammerne omkring kampene bliver et centralt tema, når hun ser frem mod 2026. Stadionrenoveringen er i gang, og for hende er det mere end bare beton og asfalt.

»Det bliver tydeligt, når man kommer tilbage. Der er kommet asfalt, bedre adgangsforhold og forbedringer, som gør det nemmere for flere at komme til kamp – også hvis man sidder i kørestol eller har en klapvogn med. Det betyder noget, hvis man vil være en klub for hele byen.«

Hun forventer ikke mirakler fra den ene sæson til den anden, men hun er optimistisk.

»Jeg tænker, at 2026 bliver et år, hvor vi ser flere sejre. Og hvor vi fortsætter den udvikling, vi er i gang med. Det handler om at bygge på – ikke kun sportsligt, men også organisatorisk og i forhold til oplevelsen omkring kampene.«

For Yasmin Juel Amer er det tydeligt, at 2025 var mere end bare et år med en oprykning.

»Det var et år, hvor vi fandt ud af, hvad vi egentlig står på. Hvor fællesskabet bar os – også når det var svært. Og det er det fundament, vi tager med os videre.«

Hun smiler, da snakken runder af.

»Hvis vi kan bevare det sammenhold og samtidig få endnu bedre rammer omkring os, så tror jeg virkelig på, at 2026 kan blive noget særligt.«