I første halvdel af 2024 nåede EU en bemærkelsesværdig milepæl i sin grønne omstilling, hvor elektricitet genereret fra vind- og solenergi for første gang oversteg produktionen fra fossile brændstoffer.
Den europæiske energiudvikling er under hastig forandring efter sikkerhedsbilledet i Europa ændrede sig, og dermed et klart politisk ønske om mindre afhængighed af den russiske energiproduktion. Nu understreges den hurtige transformation af Europas energilandskab. Ifølge en nylig rapport fra analysefirmaet Ember genererede vind- og solenergi tilsammen 30% af EU’s elektricitet i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27%.
Energiudvikling kommer efter flere års målrettet indsats for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge brugen af vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer, som kul og gas, har historisk set været rygraden i Europas energiforsyning. Men de seneste års klimakrise, politiske beslutninger som følge af særligt den sikkerhedspolitiske ændring i Europa og økonomiske incitamenter har accelereret skiftet mod grønnere alternativer. I første halvdel af 2024 faldt produktionen af elektricitet fra fossile brændstoffer med 17% sammenlignet med samme periode i 2023, hvilket svarer til en nedgang på 71 terawatt-timer (TWh). Især kul- og gasproduktion oplevede markante fald på henholdsvis 24% og 14%.
På trods af dette fald i fossil energi steg elektricitetsefterspørgslen i EU med 0,7% i de første seks måneder af 2024, efter flere års fald. Væksten i vedvarende energikilder ikke kun har kompenseret for faldet i fossile brændstoffer, men også har imødekommet den stigende efterspørgsel.
– Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt, siger Chris Rosslowe, Senior Energy & Climate Data Analyst hos Ember og tilføjer
– Hvis medlemslandene kan opretholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil afhængigheden af fossile brændstoffer virkelig begynde at aftage.
Vind- og solenergi var de største drivkræfter bag dette skift. Vindenergi voksede med 9,5%, mens solenergi steg med imponerende 20% i første halvdel af 2024. Denne vækst er ikke kun resultatet af flere års politiske beslutninger, men også af teknologiske fremskridt og økonomiske faktorer. Omkostningerne ved solpaneler og vindmøller er faldet betydeligt i de seneste år, hvilket har gjort det mere økonomisk levedygtigt at investere i disse teknologier.
Som et resultat af den stigende brug af vedvarende energikilder er emissionerne fra elproduktionen faldet betydeligt. I første halvdel af 2024 faldt emissionerne med 17% sammenlignet med samme periode året før og er nu næsten en tredjedel lavere end i første halvdel af 2022. Denne reduktion er uden fortilfælde over en så kort periode og viser EU’s hurtige fremskridt i at reducere sit klimaaftryk. Faktisk har de seneste år vist nogle af de største fald i emissioner i nyere tid, især sammenlignet med de perioder, hvor Covid-19-pandemien påvirkede energiefterspørgslen.
Selvom fremskridtene har været imponerende, advarer rapporten om, at vedvarende energikilder kræver fortsat politisk støtte for at opretholde denne vækst. Der er stadig mange barrierer for integration af vind- og solenergi, herunder forbedring af nettilslutninger og andre infrastrukturmæssige udfordringer. For at sikre, at de økonomiske, sikkerhedsmæssige og klimamæssige fordele ved vedvarende energi realiseres fuldt ud i hele Europa, vil det være nødvendigt med fortsatte politiske tiltag og investeringer.
Den hurtige udbygning af vind- og solenergi afspejler en mere permanent ændring i EU’s energilandskab. Ifølge forventninger fra Wind Europe vil der blive installeret 15,8 gigawatt (GW) vindkapacitet i EU i 2024, mens SolarPower Europe forudsiger 62 GW solcellekapacitetstilføjelser i samme periode. Disse kapacitetsforøgelser betyder, at vind- og solenergi forventes at fortsætte med at overgå fossil produktion, selv i de kommende år.
Et eksempel på den succesfulde udbygning kan ses i Tyskland, hvor reformer har reduceret bureaukratiet og øget incitamenterne for installation af solcelleanlæg. Dette har resulteret i, at der alene i de første fire måneder af 2024 blev tilføjet 5 GW solcellekapacitet, hvilket allerede opfylder landets kapacitetsmål for året. Ligeledes har åbningen af den nye 0,76 GW Hollandse Kust Noord offshore vindmøllepark i Holland i december 2023 resulteret i en betydelig stigning i vindenergiproduktionen i 2024.
Selvom disse fremskridt er lovende, er det klart, at Europa står over for betydelige udfordringer i de kommende år. For at opretholde den nuværende vækst og sikre, at omstillingen til vedvarende energi fortsætter, er det afgørende med veludformede og implementerede incitamentsordninger. Markedet alene vil ikke være tilstrækkeligt til at drive den nødvendige acceleration af vedvarende energikilder. Et godt eksempel på en vellykket politisk intervention er Tyskland, hvor solcelleudbygningen fortsætter i højt tempo takket være målrettede støtteordninger.
Desuden skal ikke-markedsmæssige barrierer, som kapacitetsbegrænsninger i elnettet, også overvindes. Dette er særligt tydeligt i Holland, hvor elnettet har haft svært ved at følge med landets solcelleboom. Det viser, at der er behov for investeringer i infrastrukturen for at understøtte den fortsatte vækst i vedvarende energikilder.
Der er allerede gjort fremskridt i udviklingen af politikker til at tackle disse udfordringer, men hurtig handling er nødvendig for at låse op for en hurtigere vækst i vedvarende energi. Ursula von der Leyens genudnævnelse som formand for Europa-Kommissionen bekræfter et fortsat mandat til at levere på Green Deals ambitiøse mål, og hun er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU forbliver en global leder inden for klimaindsats.
Den første halvdel af 2024 viser, at EU’s elektricitetstransition er godt i gang. Vind- og solenergi har bevist, at de kan vokse hurtigt nok til at opfylde efterspørgslen og skubbe fossile brændstoffer ud af energimikset. Men for at opretholde denne omstilling kræves der vedvarende politisk engagement og strategiske investeringer. Europas rejse mod en grønnere fremtid er langt fra afsluttet, men de seneste fremskridt viser, at en fremtid fri for fossile brændstoffer er inden for rækkevidde.
