Ungdomsrådet i Middelfart afholdt torsdag den 23. oktober en valgdebat målrettet de 20–30-årige i tidsrummet 16.30–17.30. DR-journalist og tidligere middelfarter Amalie Schroll Munk styrede ordet, og emnerne var valgt af de unge selv. Panelet bestod af Eik Frikke fra Socialdemokratiet, Mads Emil Møller fra Venstre, Valdemar Kaas Ibsen fra Danmarksdemokraterne, Steffen Daugaard fra Dansk Folkeparti, Andreas Lausen fra Moderaterne, Lasse Schmücker fra Enhedslisten, Morten Bender Andersen fra Solidarisk Ansvar, Kris Straarup Jensen fra Liberal Alliance, Jens Andersen fra Tværpolitisk Anstændighed og Maja Weimer fra Socialistisk Folkeparti
Debatten åbnede med transport, og her var der bred enighed i salen og på scenen om, at den kollektive trafik er utilstrækkelig i Middelfart Kommune. Mange pegede på få afgange efter skoletid og om aftenen, vanskeligheder med taxa og et Flextrafik-system, der opleves som tungt. Forslagene spændte fra gratis busser som første skridt til flere og mindre eldrevne busser, bedre koordinering med Flextrafik, understøttelse af samkørsel via apps og en målrettet kortlægning af huller i nettet. Flere talere fremhævede, at køreplaner skal matche unges hverdag, så man ikke ankommer en halv time før undervisningen eller må vente længe på hjemturen
Boligspørgsmålet udløste samme klare diagnose. Panelet og publikum var enige om, at overkommelige boliger til unge er en mangelvare. Løsningerne spændte fra flere almene og deciderede ungdomsboliger til at genbruge eksisterende bygninger som nedlagte industriadresser. Containerboliger og tiny houses blev fremført som midlertidige og fleksible bud, mens andre ønskede, at kommunen stiller krav til bygherrer om mindre og billigere boliger. Der var også uenighed om geografi og miljø. Nogle efterlyste et samlet ungemiljø tæt på station og byliv, andre foreslog at sprede ungdomsboliger ud i hele kommunen og knytte dem til et bedre busnet
På klimaområdet blev der spurgt, om Middelfart som klimakommune kan mærkes i hverdagen. Flere efterlyste mere handling og mindre branding. Der blev peget på muligheder for solceller på offentlige tage, vindmøller de rigtige steder og stærkere inddragelse af borgerne. Samtidig blev ansvarsfordelingen vendt. Nogle lagde vægt på statens rolle i udbygning af elnet og nationale rammer, andre talte for, at kommunen går forrest med konkrete tiltag og tydeligere kommunikation om det, der allerede er gjort. Der lød også kritik af langsigtede kontrakter om flis og forslag om at udnytte vandenergi, mens kystsikring blev fremhævet som en lokal opgave med national støtte
Debatten sluttede med borgerindflydelse. Flere unge i salen gav udtryk for, at de ikke altid kan se sig selv i de beslutninger, der træffes. Fra scenen lød der opfordringer til at møde unge der, hvor de er, styrke de direkte møder på uddannelsesstederne og sikre, at input fører til konkret opfølgning. Nogle pegede på de lokale udviklingsplaner som nutidige værktøjer, der bør bruges mere aktivt. Andre lagde vægt på, at fornyelse også er et vælgeransvar, og at man må stemme nye kræfter ind, hvis man vil have et andet resultat
Formatet med røde og grønne kort til ja-nej-spørgsmål gav tydelige temperaturmålinger undervejs. På tværs af emner var der vilje til handling og flere steder begyndende fællesnævnere. Næste skridt bliver at gøre de mange forslag operationelle. For transport handler det om at kortlægge behov og justere drift. For boliger om at åbne for flere boligtyper og krav til udbud. For klima om at koble kommunale tiltag tættere til borgernes hverdag. Og for indflydelse om at gøre dialogen mere forpligtende, så unge ikke kun bliver hørt, men også kan se deres aftryk i de beslutninger, der følger
Debatten var den anden unge-debat samme dag med Amalie Schroll Munk som moderator, denne gang målrettet de 20–30-årige. Ungdomsrådet meldte om stor deltagelse og et engageret ordskifte, der gav kandidaterne direkte input fra de unge før kommunalvalget den 18. november.
