I et imponerende samarbejde mellem Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, præsenteres teaterkoncerten “Et hav af (u)muligheder” de kommende dage. Forestillingen, der støttes af Trekantens Kulturpulje, opføres af elever fra de to skoler og henvender sig til 900 efterskoleelever samt 9.- og 10.-klasser fra de syv trekantkommuner. Temaet er unges mentale trivsel – eller mistrivsel – og sætter fokus på de udfordringer, mange unge står over for i dag.
Kimen til forestillingen
Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, har i et sjældent og givende samarbejde skabt forestillingen sammen, der tager fat i noget af det mest aktuelle i vores samfund i dag: unge menneskers mentale sundhed – eller manglen på samme. Med musik, dans og teater fortæller de historien om fem 16-årige, der kæmper for at finde deres vej gennem ungdommens ofte turbulente farvande. Forestillingen er resultatet af et intenst samarbejde mellem to institutioner, der normalt ikke krydser hinandens veje, men i dette tilfælde har de fundet fælles fodslag. Foran scenen står to skoleledere og betragter forpremieren til en teaterkoncert, der har optaget dem her i august måned.
Kimen til teaterkoncerten blev blandt andet sået, da Morten Andersen, musikskoleleder ved Middelfart Musikskole, og Thomas Lørup Hylgaard, skoleleder ved Den Kreative Skole, for første gang som skoleledere blev præsenteret for den nationale sundhedsprofil, der beskrev en stigende tendens til mistrivsel blandt unge. Morten husker tydeligt, hvordan denne præsentation ramte ham selv:
– Det var en slags wake-up call. Der var noget alarmerende ved tendensen. Det blev hurtigt klart, at det var noget, vi som skoleledere skulle forholde os til.
For Thomas var det en oplagt mulighed til at tage fat i et emne, der allerede fylder meget i de unges hverdag:
– Jeg tror, det har vakt stor opmærksomhed, og det fylder meget i vores hverdag med de unge mennesker, så det gav bare mening.
En historie, der spejler ungdommens verden
Forestillingen “Et hav af (u)muligheder” skildrer som nævnt fem unge mennesker på et åbent hav, fanget i en metaforisk storm, hvor de alle kæmper for at finde deres vej. Uden at vide hvorfor de er der, eller hvordan de er endt i denne situation, bliver de konfronteret med deres egne indre konflikter – en spejling af de udfordringer, som mange unge oplever i dag. For Morten Andersen er teaterkoncerten en måde at gøre kunsten til et spejl:
– Vi mener, at teater kan fungere som et spejl – ‘Mirror windows og sliding doors’ – det kan være et billede på en anden verden, et spejl på ens egen verden, eller noget der åbner op for en fantasiverden. Og forhåbentlig er det et spejl for de unge, siger han.
Forestillingen gør brug af musik som en central del af fortællingen, og den indeholder alt lige fra Annika Aakjærs sårbare toner til Imagine Dragons’ kraftfulde udtryk. Det har nemlig været vigtigt for alle parter at sikre, at musikken rammer det rette toneleje og føles relevant.
– Der er en sang med, der hedder ‘SOS’, som handler om en nødsituation, fortæller 20-årige Magnus fra Middelfart Musikskole, en af guitaristerne i forestillingen.
– Den handler måske om et skib, men den kan lige så meget være et råb om hjælp i forhold til mistrivsel, når man føler sig som på et åbent hav, bemærker han.
En kreativ proces drevet af de unge selv
Skabelsen af forestillingen har været et intenst, men også meget givende forløb. Som Morten Andersen beskriver det:
– Det har været, hvad man kalder et intensivt forløb. Vi har ikke øvet i et halvt år. Vi mødtes første gang inden sommerferien og sagde: ‘Hils på hinanden, hils på jeres nye bedste venner, kommende kolleger. Det er jer, der skal lave teaterkoncert.’ Og så har vi øvet tre uger her i august. Så det er hårdt arbejde, og de er også trætte.
Desuden har de unge i denne produktion haft en anden type opgave end normalt. Udover deres praktiske roller på scenen har de nemlig også haft mulighed for aktivt at forme selve indholdet.
– Vi har rettet lidt til i manuskriptet for at gøre det mere tidssvarende og bruge de rigtige unge udtryk, forklarer 18-årige Esben fra Fredericia, der som skuespiller og sanger spiller en ung dreng, der er stærkt opslugt af den digitale verden og ikke løfter blikket fra sin skærm gennem hele forestillingen. Han fortsætter:
– Nogle af udtrykkene var måske lidt… ja, dem har vi rettet til, så de passede bedre, fortæller han imens de allesammen griner.
For Emma, der er danser i forestillingen, har det været en spændende udfordring at finde balancen mellem instruktion og frihed.
– Det er selvfølgelig lidt sværere, når man skal bevæge sig til det, man bliver bedt om, fortæller Emma.
– Men det handler også om at vise, hvor svært det kan være at skulle have styr på det hele og leve op til alle de forventninger, som de voksne har, siger hun.
Imens har medbestemmelsen været en essentiel del af processen for de unge, og den har været til, for at sikre, at forestillingen netop føles helt rigtig og relaterbar, og så har det også været med til at give de unge en følelse af ejerskab over projektet.
– Det har været ret vigtigt, kan man sige, når det skal handle om unge mennesker og være for unge mennesker, giver det mening at spørge de unge om, hvad der skal foregå, tilføjer Magnus.
Mødet mellem to skolekulturer
For mange af de deltagende elever har det været første gang, de arbejder sammen med nogen fra en anden skole.
– Det har været fantastisk at arbejde sammen med dem fra Middelfart. Det har bare været fedt at lære nye mennesker at kende og skabe nye fællesskaber, siger Esben.
– Det åbner for nye muligheder. Nu er der lige pludselig ti nye personer, vi aldrig har spillet med før. Man skal være opmærksom og forsøge at spille sammen med nye mennesker, og det gør kun en bedre, supplerer Magnus.
Morten Andersen beskriver også, hvordan fusionen af forskellige skolekulturer har resulteret i et stærkt samarbejde:
– Vi kommer fra to forskellige skolekulturer, og de driller os med, at vi taler fynsk, selvom vi kun er 18 minutter væk i bil. Det er virkelig sjovt, at der er forskelle. Vi ringede til hinanden de første gange, det skete, da de blandede sig på kryds og tværs. Det var vildt, fordi de også deler de samme interesser. Det er selvfølgelig en stor udfordring at give dem, men også en stor oplevelse.
Da forestillingen er slut, samler de unge skuespillere og musikere sig og udråber deres kampråb – en intern joke, hvor de råber “KT” på fynsk. Det er opkaldt efter en af musikerne i forestillingen, som de kalder KT, og navnet blev hurtigt til deres kampråb, da Morten Andersen, med sin for de unge fredericianere karakteristiske fynske accent, udtalte det på en måde, der vakte store grin blandt de unge.
En publikumsoplevelse, der skaber eftertanke
Teaterkoncerten skulle selvfølgelig fungere som en invitation til refleksion og samtale – både mellem de unge selv og mellem generationer.
– Vi håber, at forestillingen kan fungere som en samtalestarter, siger Morten Andersen, og fortsætter:
– Noget, som man kan tage med hjem og reflektere over. ‘Var det mig? Var det en del af mig? Skal man kigge lidt indad?’
Forestillingen har tydeligvis ramt noget i de unge skuespillere og musikere selv.
– Jeg synes, det er fedt, at stykket er lavet med fem arketyper, som voice-overen introducerer, siger Christoffer, en af saxofonisterne.
– Man kan på en eller anden måde relatere til mindst én af dem. Det kan jeg i hvert fald. Der er mindst én, som jeg kan spejle mig i, og det er fedt at se, at alle kan have det på samme måde, konkluderer han.
Da forpremieren fandt sted i Tøjhuset i Fredericia, denne søndag, var salen fyldt med både kærkomne og elever fra Viby Efterskole. Den musikalske efterskoles tilstedeværelse kunne da også mærkes da orkestret på scenen satte i med den velkendte “I’ll Be There for You” fra tv-serien Friends, og de klappede spontant med på et velkendt stykke.
Thomas Hylgaard understregede, at en af målene med forestillingen er at anerkende kunstens værdi for, hvad den er:
– Det gør os glade. Det er god musik, og det har sin egen berettigelse. Det behøver ikke at føre til noget mere end det. Vi kommer her og nyder en times god musik, og så er det svært at være negativ, når man går derfra.
Da vi spørger eleverne ind til projektet og dets tema, går lidt af samme svar igen hos guitaristen Magnus:
– Det er et aktuelt tema, kan man sige, og det er meget oppe i tiden. Det er altid en gråzone at gå ind i sådan noget, fordi man skal passe på ikke at få for meget fokus på det og dermed skabe problemer, der ikke er der. Men klart, det er noget, der skal være opmærksomhed på, og vi har selvfølgelig haft det i baghovedet. Først og fremmest har vi dog ønsket at lave en forestilling, der ikke kun er sjov, men også underholdende. Teater er jo i sin essens underholdning, så det har været fokus. Sangen, dansen og musikken spiller sammen, og så har temaet ligesom ligget mere i baghovedet.
En tak til dem, der støtter de unge
Forestillingen er støttet af Trekantens Kulturpulje og har givet unge fra hele trekantsområdet en chance for at se en del af sig selv reflekteret på scenen, og forestillingen vil måske komme til at kunne række langt ud over scenen og de timer, de unge har tilbragt sammen. Derfor var der også tid til taknemmelighed:
– Jeg er glad for, at Trekantens Kulturpulje har imødekommet vores ansøgning. Vi var ambitiøse fra starten, og ville have, at det skulle være en teaterkoncert med budskaber, dans, skuespil, lys og et godt sted at spille. Så det bliver en mere ambitiøs kunstnerisk ramme. Det er altid spændende, fordi vi har mere erfaring med det andet, lyder det fra de to skoleledere.
Eleverne var også taknemmelige for at have mødt andre unge med samme passion og for at få nye muligheder, lige ovre på den anden side af bæltet.
– Og så skal vi også sige tak til Trekantens Kulturmidler, som har støttet projektet, det må de gerne gøre mere af i fremtiden, for det har været meget givende, slutter eleven Magnus.
