Når vi taler om fællesskab og lokal identitet, risikerer ordene hurtigt at blive større end indholdet. Men fællesskab findes ikke i begreber. Det findes i mennesker. I handlinger. I relationer, der bliver gentaget, båret videre og gjort til en del af hverdagen.
Det er udgangspunktet for serien Ugens Emmy.
Hver uge giver vi plads til et menneske, der på sin egen måde er en del af livet i Middelfart. Ikke som repræsentant for noget abstrakt, men som et konkret menneske med erfaringer, valg og engagement, der siger noget om, hvordan byen hænger sammen – og hvorfor den gør det.
Vi inviterer ikke ikoner ind.
Vi inviterer stemmer ind.
Stemmer, der viser, hvad det vil sige at høre til et sted, og hvad det betyder at tage ansvar for noget, der rækker ud over én selv. Det kan være i foreningslivet, i kulturen, i hverdagen eller i de små fællesskaber, som sjældent fylder meget, men betyder meget.
Det første portræt i serien er Yasmin Juel Amer. Ikke fordi hun står alene, men fordi hendes engagement peger på noget grundlæggende: at en bys styrke ikke kan måles i tal, men i viljen til at møde hinanden, skabe rum og være til stede – også når det ikke er spektakulært.
Der hvor fodboldbanen er mere end en bane.
Der hvor et arrangement er mere end et program.
Der hvor relationer bliver til fællesskab over tid.
Med Ugens Emmy giver vi plads til de fortællinger, der kræver lidt mere ro at forstå. Fortællinger, der ikke forklarer byen udefra, men viser den indefra – gennem mennesker, der lever i den, former den og gør den til et sted, andre kan høre til.
Middelfart er ikke kun et sted på et kort.
Det er en måde at være sammen på.
Uge efter uge. Menneske for menneske.
Velkommen til Ugens Emmy.
