Ved et møde i Middelfart om unges tilknytning til arbejdsmarkedet satte Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fokus på konkrete, lokale løsninger. Samtalen med Anders Møllegaard (V), Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup kredsede om juniormesterordning, fritidsjob, alternative fællesskaber og brobygning fra skole til arbejdsplads.
Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte mandag formiddag Middelfart for at drøfte unges tilknytning til arbejdsmarkedet. I samtale med Venstres lokale spidskandidat Anders Møllegaard, Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup blev der sat ord på alt fra mistrivsel og skærmtid til juniormesterordninger og samarbejde mellem skoler og virksomheder.
Temaet var praktisk og fremadskuende: Hvordan får flere unge mod på at møde op, være en del af et fællesskab og finde en vej ind på arbejdsmarkedet?
»Vi har initiativet Byg & Hyg, hvor unge mødes hver torsdag og bygger ting sammen,« fortalte Sally Hundahl. »Det har hjulpet rigtig mange unge, der mistrives, til at trives bedre.«
Hun beskrev initiativet som en modvægt til den voksende mistrivsel blandt unge. Fællesskabet er praktisk, trygt og konkret – og giver unge mellem 6. og 9. klasse en oplevelse af at kunne noget og høre til.
Hundahl advarede mod nationale skærmforbud og pegede på lokale løsninger i stedet. »Jeg tror lokale løsninger er bedre end forbud. Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger skærmen fornuftigt, i stedet for bare at forbyde det,« sagde hun og henviste til sin deltagelse i Sobremødet med temaet »Mindre skærm, mere fritid«.
Troels Lund Poulsen fremhævede nødvendigheden af, at indsatsen for unge sker tidligt – og i samarbejde mellem forældre, kommune og erhvervsliv.
»Forældreansvaret er vigtigt, men det kan være svært at finde de rette løsninger, fordi forudsætningerne er forskellige,« sagde han. »Det vigtigste er, at vi viser interesse tidligt, før problemerne opstår.«
Han understregede, at nogle løsninger skal være lokale – og tilpasset den virkelighed, unge møder i mindre byer som Middelfart. »Der er forskel på, hvad der virker i Varde og i Middelfart. Men fælles er, at vi skal gribe dem, før de falder ud. Det kan man se allerede, når børn starter i skole,« sagde Troels Lund Poulsen.
Juniormesterordningen giver resultater
I Middelfart arbejder Venstre aktivt for at styrke den såkaldte juniormesterordning – en ordning, hvor skoletrætte unge får mulighed for at arbejde en dag om ugen hos en lokal virksomhed.
»Det flytter noget,« forklarede Anders Møllegaard og fortalte om en ung mand med angst, der gennem ordningen fandt vej tilbage til arbejdsmarkedet:
»Han kom ud hos en tømrer, og efter halvanden måned kom han selv og spurgte, om han måtte komme hver fredag. Han havde lagt mærke til, at kollegaerne sagde ’god weekend’ om fredagen, og han ville gerne være en del af det. Nu arbejder han tre dage om ugen. Det er en succes i vores optik.«
Møllegaard pegede på, at juniormesterordningen kan blive et nøgleværktøj i at give unge en arbejdsidentitet tidligt – og på at fastholde dem i lokale virksomheder.
FGU: 200 unge – og et klart mål
Anja Klastrup, uddannelseschef på FGU, fortalte om arbejdet med unge, der står uden for de traditionelle uddannelsesforløb.
»Vi har 200 elever med en gennemsnitsalder på 18,5 år. Vi har en målsætning om, at 65 procent skal videre i uddannelse og 15 procent i job,« sagde hun. »Sidste år kom godt halvdelen videre i uddannelse.«
Hun understregede, at fastholdelse er en udfordring: »Vi ser mange med psykiske diagnoser, og der er brug for en længere opfølgning. Nogle gange støder vi på lovgivning, hvor beskæftigelsesloven og uddannelsesloven arbejder i hver sin retning. Men vi lykkes bedst, når vi samarbejder tæt med kommunen.«
Klastrup fremhævede også, hvordan noget så simpelt som arbejdstøj og hverdagsrutiner kan gøre en forskel:
»Når de får deres arbejdstøj på og bliver en del af et fællesskab, så begynder de at tage ansvar. Det er afgørende for, at de kommer videre.«
Fra børnehave til arbejdsplads – færre skift, mere støtte
Debatten berørte også de første overgange i børns liv. Møllegaard påpegede, at mange drenge ikke er skoleparate, når de starter, og at skiftet fra børnehave til skole kan være for brat.
»Vi tror, at et mindre skift kan hjælpe. Det handler om at give børnene længere tid i kendte rammer, før de sendes videre,« sagde han.
Klastrup supplerede med, at det samme princip gælder for unge og voksne: »Overgange er altid sårbare – uanset om det er fra børnehave til skole eller fra skole til arbejde. Vi skal hjælpe dem med at komme over broen.«
»Det er sådan her, politik skal fungere«
Troels Lund Poulsen rundede mødet af med en tak og et løfte.
»Det her er et godt eksempel på, hvordan politik skal fungere,« sagde han. »Vi mødes, vi deler erfaringer, og vi lytter til dem, der arbejder med det hver dag. Det er demokrati. Og uenigheder giver tit de bedste løsninger.«
Forsvarsministeren takkede de lokale kræfter for deres arbejde – og roste det lokale fokus på trivsel og unges tilknytning til arbejdsmarkedet. »Venstre vil gøre noget ud af trivsel. Det tror jeg, alle i byen kan blive enige om. Tak fordi I bidrager.«
Mødet i Middelfart pegede på, at løsningen på unges mistrivsel og frafald sjældent findes i et direktiv – men i samarbejde mellem kommune, erhverv og foreninger.
Og for samfundet betyder det færre tabte unge – og flere, der finder mening i hverdagen.
Som Sally Hundahl sagde det, handler det ikke om forbud, men om læring:
»Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger tingene rigtigt, i stedet for bare at forbyde dem.«








