En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Der er store geografiske forskelle, når det handler om, hvor tit børn i folkeskolen møder en vikar istedet for deres faste lærer. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
I den lave ende ligger blandt andet kommunerne Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund ligger højst med 17-18 sygedage, og dermed dobbelt så mange. På landsplan havde folkeskolelærerne et gennemsnitligt sygefravær på 13,2 dage i 2023 mod 10,5 dage ti år tidligere.
– Det interessante er, hvordan det kan være, at nogle kommuner i den grad er i stand til at holde et lavt sygefravær, mens andre ikke er. Vi skal tage ved lære af de kommuners måder at lede og drive skoler på. Det lyder nemt at sige, at kommunerne bare kan gøre noget ved det. Men det er svært, og det kræver et langt, sejt træk, en stor indsats og et vedholdende fokus, hvis man skal problemet til livs, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Lærernes sygefravær er en indikator for kvaliteten af, hvad der foregår i skolen, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Sygefraværet er nemlig et udtryk for, hvor tit eleverne kommer til at møde en anden lærer end deres faste lærer. Det er vigtigt, at der ikke er for mange lærerskift og for meget vikar, mener han.
– Sygefravær er også tit en indikator for, hvor god ledelsen er, og hvordan organisationen fungerer. Det ser vi i næsten alle de analyser, vi laver. Motiverede medarbejdere har typisk et lavere sygefravær. Kommunerne kan bruge deres sygefravær til at se på, om der er noget galt i deres skolevæsen, som de skal have kigget nærmere på, siger Karsten Bo Larsen.
Også stigning i sygefravær i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding
Ser man på Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding i perioden 2019 til 2023 ser man også stigning i antallet af sygedage. Ifølge rapporten var det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere i Danmark 13,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023, en stigning fra 14,7 dage i 2022. Dette er en betydelig stigning fra tidligere år, hvor sygefraværet lå stabilt omkring 10,8 dage i perioden 2017-2021.
I Fredericia er sygefraværet steget fra 9,41 dage i 2019 til 13,10 dage i 2023. Dette repræsenterer en betydelig stigning på over 39%. Den mest markante stigning skete mellem 2021 og 2022, hvor sygefraværet gik fra 8,34 dage til 10,90 dage, før det nåede sit nuværende niveau.
Middelfart oplevede også en dramatisk stigning. I 2019 var sygefraværet 11,15 dage, men det faldt til 9,38 dage i 2020 og 8,77 dage i 2021. Imidlertid skete der en drastisk ændring i 2022, hvor fraværet næsten fordobledes til 16,00 dage og yderligere steg til 16,40 dage i 2023.
Vejle har set en lignende tendens. Fra et relativt stabilt sygefravær på omkring 10,60 til 10,78 dage fra 2019 til 2021, steg det dramatisk til 15,70 dage i 2022. Selvom der var et fald til 13,60 dage i 2023, er niveauet stadig højere end de tidligere år. I Kolding var sygefraværet forholdsvis stabilt fra 2019 til 2021 med henholdsvis 10,95, 9,78 og 9,31 dage. Men i 2022 steg det til 13,80 dage, før det faldt en smule til 13,20 dage i 2023.
Den stigende tendens i sygefraværet har betydelige konsekvenser. Økonomisk set betyder flere sygedage højere udgifter til vikarer og potentielt tabt undervisningstid. Ifølge rapporten kunne kommunerne spare op til 552 millioner kroner, svarende til 965 fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet blev bragt ned på niveauet for privatansatte lærere og pædagoger, der i 2022 havde et sygefravær på 11,0 dage.
