LOKALT. Det er ikke ofte, at et borgermøde får folk til at stå i kø som til en populær koncert. Men sådan var virkeligheden i Strib mandag aften, hvor både parkeringspladsen og siddepladserne var fyldt til bristepunktet på Strib Skole. Endda så fyldt, at dørene ind til den store gymnastiksal måtte åbnes, så alle kunne få plads i den lette forårsvarme. Køen slangede sig ned ad gangen, mens flere langede sandwich over disken, og den lokale ”Strib-plakat” gik som varmt brød.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen slog tonen an med at tale om den verdensorden, vi befinder os i, og det, der fylder ved kølediskene i Brugsen. Men hurtigt gik snakken fra verdenssituationen til noget langt mere lokalt: Stribs egen vækst. For byen er ikke, hvad den engang var – den er blevet større. Fra 6.017 borgere i 2018 regner prognosen med, at byen i 2037 vil huse 6.747 stribonitter.
Kommunaldirektør Steen Vinderslev præsenterede kommuneplanen og understregede behovet for at tænke langt, når byen vokser. Borgerne kvitterede med klare ønsker: cykelstier, bedre kollektiv trafik og at det bæredygtige byggeri skal foregå med respekt for områdets miljø.
Havneprojekt med store drømme – og store spørgsmål
Mens aftensolen langsomt sank udenfor gymnastiksalen, præsenterede formand for Strib Havn, Martin Vasarhelyi, sammen med Thomas Østergaard deres ambitiøse visioner for fremtidens havn i Strib. Det er et projekt med store drømme, nye moler, flere aktiviteter og et stærkere fællesskab på havnen – men også med en pris, der fik mange til at løfte øjenbrynene.
– Det bliver selvfølgelig ikke billigt, lød det fra Martin, der nævnte et minimumsbudget på omkring 50 millioner kroner.
Planen er at hente støtte gennem private fonde og samarbejde med Middelfart Kommune, fortalte Thomas Østergaard:
– Kommunen har været positiv fra starten, men der er stadig meget, der skal drøftes grundigt i byrådet.

Netop kommunens rolle optog publikum, hvor en borger spurgte direkte:
– Kan kommunen forestille sig at hjælpe med finansieringen?
Kommunaldirektør Steen Vinderslev smilede forsigtigt og forklarede, at kommunen absolut er åben for at se på mulighederne.
– Det vil byrådet helt sikkert drøfte nærmere, lovede han.
Fra salen kom også kritiske spørgsmål om konsekvenserne ved at fjerne en af ydermolerne – især med tanke på Nordhavnen og byens ikoniske fyr.
– Det er gode spørgsmål, som vi endnu ikke har alle svar på, indrømmede Martin åbent.
Andre borgere bekymrede sig om trafikforhold, miljøgodkendelser og tidshorisonten for projektet. Sidstnævnte blev anslået til mellem fem og syv år.
– Vi har ikke alle detaljer på plads endnu, men arbejder målrettet på at få afklaret dem hurtigst muligt, forsikrede Thomas.
Trods ubesvarede spørgsmål viste salen stor opbakning til idéen om en levende havn med caféer, madsalg og nye aktiviteter.
Klimatrusler ved Nordstranden
Nordstrandens fremtid fik også stor opmærksomhed ved borgermødet i Strib. Stigende havniveauer og flere voldsomme storme gør, at området allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Under oktoberstormen i 2023 blev det tydeligt, hvor sårbare de mange boliger langs Strandstien faktisk er.
Middelfart Kommune har modtaget flere bekymrede henvendelser fra borgere, der ønsker at etablere eller genopbygge kystbeskyttelse, og har derfor besluttet at fremskynde en samlet løsning for området, fortalte kommunens natur- og miljøchef Katrin Á Norði:
– Det var egentlig først planen, at vi skulle se nærmere på Nordstranden efter 2026. Men situationen gør, at vi nu går hurtigere i gang med at undersøge mulighederne for et fælles projekt, der kan beskytte området bedre.
Målet er at udvikle en fælles løsning, hvor kommunen og lodsejerne arbejder tæt sammen om langsigtede og effektive sikringer af den udsatte kyststrækning.
Ældreområdet i Strib vokser
Befolkningen i Strib bliver ældre – og det sker hurtigt. Allerede i 2027 forventes antallet af borgere over 65 år at runde 1.456 alene i Strib-området, og det var derfor naturligt, at Middelfart Kommune også bragte dette tema op på borgermødet.

Kommunen fortalte blandt andet om etableringen af en ny hjemmeplejegruppe på Rudbækshøj sidste år, hvor flere nye medarbejdere nu er ansat.
Opstarten havde dog ikke været helt uden udfordringer, indrømmede kommunen med et smil. På gruppens første arbejdsdag stod personalet nemlig uden biler, da ingen havde sørget for at få dem flyttet til den nye adresse – en bemærkning, der fik salen til at bryde ud i latter. Problemet blev dog hurtigt løst, og hjemmeplejen er nu godt i gang med arbejdet.
Flere borgere udtrykte dog bekymring for personalereduktioner og opfordrede kommunen til igen at øge bemandingen. Desuden ønskede borgerne svar på, hvordan kommunen tænker at løse behovet for aflastning og beskyttede boliger.
Kommunen svarede, at man allerede ser på fremtidens plejehjemskapacitet og sundhedsklinikker, og at man vil undersøge mulighederne for flere aflastningspladser og boliger i de kommende år.
Spørgsmål stod i kø til byens fremtid
Ud over havneudvikling, ældreområdet og klimatruslerne ved Nordstranden, havde borgerne i Strib mange andre spørgsmål med til politikerne. Ønskerne var konkrete, som en cykelsti langs Strib Landevej, og brede som ønsket om bedre kollektiv trafik til det voksende antal borgere.
Der blev også stillet krav om, at byens fremtidige byggeri skal foregå med respekt for områdets særlige miljø. Det gav genklang i salen, hvor flere nikkede anerkendende. Kommunens repræsentanter lovede at tage alle spørgsmål med videre i deres arbejde, selvom mange svar endnu ikke ligger fast.